Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

69-årig får behandlingsdom for skud og trusler

En mand fra Bornholm truede med at skyde politibetjente og skød to gange med et oversavet jagtgevær.

En 69-årig mand er torsdag ved Retten på Bornholm dømt skyldig i at forvolde fare for andres liv og at have truet med at skyde politibetjente. Manden har fået en behandlingsdom.

Episoden fandt sted 17. maj sidste år, hvor politiet tog ud på den 69-åriges bopæl i Østermarie efter en henvendelse om, at han sad i huset med et oversavet jagtgevær.

- Politiet tager ud til mandens bopæl, og da de så er uden for huset, afgiver manden to skud, fortæller anklager Pernille Munch til Ritzau.

Skuddene var ikke rettet mod politiet.

- Han skyder ikke ud af huset, men skuddene rammer to forskellige steder inde i huset. Til sidst vælger han så at overgive sig til politiet, siger anklageren.

Efter anholdelsen fandt politiet ud over jagtgeværet ammunition i huset.

Den dømte gennemgik en mentalundersøgelse inden retssagen, og på baggrund af den er manden blevet idømt en behandlingsdom, da han ikke er fundet egnet til anden straf.

Manden blev også dømt for besiddelse af jagtgeværet, og han valgte at modtage dommen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.