Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

68.000 skoleelever blev ramt af it-problemer

Det endte med et servernedbrud, da elever i dag gik til 9.-klassernes afgangsprøve i skriftlig fremstilling.

Mere end 60.000 elever i Danmark skal i år op til folkeskolens skriftlige afgangsprøver. De første dage i denne uge stod den på skriftlige eksamener i dansk og matematik for alle. Arkivfoto. Scanpix/Axel Schtt
Mere end 60.000 elever i Danmark skal i år op til folkeskolens skriftlige afgangsprøver. De første dage i denne uge stod den på skriftlige eksamener i dansk og matematik for alle. Arkivfoto. Scanpix/Axel Schtt

København. Danske folkeskoleelever har i år adgang til internettet, når de går til skriftlig eksamen i dansk.

Men det forløb ikke uden problemer, da et servernedbrud fik forlænget tiden på pinebænken for 68.000 skoleelever, skriver DR.

Sidste år var det valgfrit, om skolerne ville vælge den traditionelle afgangsprøve i skriftlig fremstilling i dansk eller den nye iPrøve, hvor eleverne har adgang til internettet.

Med den nye prøve får eleverne nu opgaverne digitalt via en hjemmeside, men på grund af overbelastning havde eleverne ikke mulighed for at logge ind på hjemmesiden klokken 09.00 som planlagt.

Det fortæller Rasmus Vanggaard Knudsen, som er kontorchef i Undervisningsministeriet, til DR.

- De knap 68.000 elever har desværre overbelastet systemet, selv om der både har været afholdt generalprøve og belastningstest. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, og vi beklager det dybt, siger han.

Eleverne fik forlænget prøven med den tid, der gik tabt.

Serveren var på fode igen klokken 09.12, efter man koblede ekstra servere på, oplyser ministeriet.

Marie Elmegaard, som er formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, siger til fagbladet Folkeskolen, at muligheden for it-nedbrud er noget, elever skal lære at leve med.

- Det er vores største frygt for den nye prøve, som skete, for det skaber en unødvendig nervøsitet og usikkerhed blandt eleverne, som allerede er nervøse nok.

- Men det er også en del af vores virkelighed i dag, at alt bliver digitalt, så eleverne skal også lære at håndtere, at den slags kan ske, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.