Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

65-årig motorcyklist dræbt i soloulykke på motorvej

Motorcyklist kom af uvisse årsager ud i midterrabatten og ramte et autoværn. Han blev erklæret død på stedet.

Motorcyklist kom af uvisse årsager ud i midterrabatten og ramte et autoværn. Han blev erklæret død på stedet.
Motorcyklist kom af uvisse årsager ud i midterrabatten og ramte et autoværn. Han blev erklæret død på stedet.

En 65-årig mand omkom tirsdag formiddag i en soloulykke på Vestmotorvejen nær Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen, efter at den dræbtes familie er blevet underrettet.

Manden er født i Danmark, men boede nær Göteborg og havde udskiftet sit danske statsborgerskab med et svensk, oplyser vagtchef Henrik Møller Nielsen.

»Vi informerede svensk politi tirsdag, og de har nu fået kontakt til pårørende,« siger han tidligt onsdag morgen.

Kort før klokken ti tirsdag formiddag mistede manden herredømmet over sin Harley Davidson-motorcykel på motorvejen ved Ringsted.

»Han kører i vestlig retning ude i anden vognbane, da han af uvisse årsager kommer ud i midterrabatten, hvor han rammer autoværnet. Han bliver erklæret død på stedet,« siger vagtchefen.

Årsagen til ulykken kendes ikke.

»Vi ved ikke, om det skyldes høj hastighed eller uopmærksomhed. Men der var ikke andre parter involveret i ulykken,« siger Henrik Møller Nielsen.

Ulykken skabte trafikforstyrrelser i en times tid, hvorefter politiet igen åbnede vognbanerne i vestlig retning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.