Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

62-årig ramt af flugtbilist nytårsnat

Politiet anholder en mand fra Videbæk, der mistænkes for at have påkørt en mand i spirituspåvirket tilstand.

Holstebro: En 62-årig mand er alvorligt kvæstet, efter at han natten til fredag blev påkørt af en spirituspåvirket flugtbilist.

Flugtbilisten - en 70-årig mand - er senere anholdt af politiet, oplyser vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete i Videbæk nytårsnat klokken cirka 3.30, og begge mænd er fra lokalområdet.

Den 62-årige spadserede sammen med sin veninde ad Lilje Allé, da han blev ramt bagfra af en bil ført af den 70-årige. Han var lige efter ulykken i livsfare, men hans tilstand bedrede sig i løbet af fredagen.

Bilisten standsede ikke op, da han havde ramt den 62-årige, for at komme ham til undsætning. I stedet tog han flugten.

- Efter at have kørt lidt rundt i området fandt vi en bil med skader efter påkørslen og en spirituspåvirket mand. Hans promille var væsentligt over det, den må være, siger Anders Olesen.

Den 70-årige blev anholdt og sigtet i sagen. Han kan imødese en retssag, men anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er basis for at kræve ham varetægtsfængslet, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.