Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

60-årig stedfar sigtes for at have voldtaget steddatter

En 60-årig mand har ifølge politiet voldtaget sin steddatter, der var under 12 år, for år tilbage.

Vejle. En 60-årig mand vil i et grundlovsforhør torsdag blive krævet varetægtsfængslet for voldtægt mod sin steddatter.

Det oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi.

Manden er sigtet for at have voldtaget steddatteren, der var under 12 år. Det skal være sket for år tilbage. Politiet ønsker ikke at oplyse omfanget af overgreb.

Politiet anholdt manden onsdag formiddag og har altså besluttet, at der er grundlag for at kræve ham fængslet.

Grundlovsforhøret vil blive holdt i Retten i Kolding torsdag morgen, og anklageren vil begære lukkede døre.

Manden sigtes efter den paragraf, der omhandler voldtægt ved samleje med barn under 12 år. I straffelovens forstand er der altid tale om voldtægt, når man forgriber sig seksuelt på et barn under 12 år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.