Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

59-årig anbringes på psykiatrisk hospital efter drab

En mand, der sidste år dræbte sin kone, er sindssyg og skal anbringes på psykiatrisk hospital på ubestemt tid.

Københavns Byret har torsdag dømt en nu 59-årig mand til anbringelse på psykiatrisk hospital for drabet på hans kone. Arkivfoto. Free/Per Johansen
Københavns Byret har torsdag dømt en nu 59-årig mand til anbringelse på psykiatrisk hospital for drabet på hans kone. Arkivfoto. Free/Per Johansen

I november sidste år bebrejdede en 51-årig kvinde sin mand, at han havde brugt for mange penge på tøj og sko til deres børn.

Ifølge hans egen forklaring fik en pludselig indskydelse ham til at rejse sig fra bordet, hente en kniv i køkkenet og stikke sin kone gennem 24 år tre gange i brystet med den.

Efter drabet gik han ned på den regnvåde Tagensvej i København kun iført sokker og en hvid blodbestænket kjortel og forsøgte at praje en taxi. Taxichaufføren ville dog ikke tage ham op.

- Han så lidt forvirret ud, men var ellers meget rolig. Da politiet kom, virkede det som om, han selv prajede dem ind til siden, fortalte et vidne dengang til Ekstra Bladet.

Torsdag blev den tragiske sag behandlet i Københavns Byret, hvor den nu 59-årige mand erkendte sig skyldig.

Retten vurderede, at manden, der tidligere har været under behandling for skizofreni, var sindssyg i gerningsøjeblikket. Derfor blev han dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital uden fastsættelse af længstetid.

- Anklagemyndigheden, forsvareren og den tiltalte var enige om, at det var den rette afgørelse, siger sagens anklager Jesper Holm.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.