Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

56-årig udsat for grov vold og efterladt i kulden

En midaldrende mand blev fundet forslået foran sin bolig på Fyn med en kropstemperatur på 28 grader.

Naboerne skyndte sig at ringe 112, da de søndag aften fandt en 56-årig mand, der lå forslået og bevidstløs foran sin bolig i Ringe på Fyn.

Hans hoved og knæ især var blevet udsat for massive skader. Skader så voldsomme, at de truede med at tage livet af ham, oplyser Fyns Politi mandag.

Kropstemperaturen var nede på bare 28 grader, da han blev indlagt på hospitalet. Det er uvist hvor længe, han har ligget i kulden.

Mandens skader skyldes slag, fortæller politiet.

- Når man har skader af den her karakter, så tyder det på, at der er blevet brugt et eller andet form for redskab, siger Thorkild Andersen, der er fagkoordinator hos lokalpolitiet i Faaborg-Midtfyn.

Mandag formiddag er manden uden for livsfare.

- Nu skal vi til at finde ud af, hvad der er sket, fortæller Thorkild Andersen.

Manden lider af en indtil videre ukendt psykisk sygdom. Hvorvidt sygdommen eventuelt kan have spillet ind på hændelserne, er dog fortsat uvist.

Men hændelserne efterforskes som en forbrydelse. Politiet er dog endnu på bar bund, når det kommer til gerningsmænd og motiv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.