Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

5500 læger kritiserer styrelse for klapjagt

Dialog blev forsøgt i 2017 uden held. Nu er det tid til, at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer, siger læge.

Dialog blev forsøgt i 2017 uden held. Nu er det tid til, at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer, siger læge.(Foto: Lars Helsinghof Bæk/Scanpix 2017)
Dialog blev forsøgt i 2017 uden held. Nu er det tid til, at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer, siger læge.(Foto: Lars Helsinghof Bæk/Scanpix 2017)

København. Styrelsen for Patientsikkerhed har misforstået sagen, når de inviterer overlæge Kristian Rørbæk Madsen, der står bag en omdiskuteret underskriftsindsamling, til et dialogmøde.

Det mener Kristian Rørbæk Madsen selv.

- Lægeforeningen har brugt efteråret på at fortælle Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsministeren, hvilke ting der skal gøres. Men den har ikke kunnet trænge igennem til dem med vores otte kritikpunkter, siger han.

- Med den fremfærd, som styrelsen og den bagved politiske linje markerer, truer man patienternes reelle sikkerhed. Vi har i loven pligt til at gå ud offentligt for at påpege alvorlige systemsvigt. Det er det, vi gør.

Kristian Rørbæk Madsen startede en online underskriftsindsamling, som 5500 læger og 30 medicinstuderende søndag klokken 14 havde skrevet under på. Der havde indsamlingen været i gang i tre døgn.

- Puljen er kun lige ved at tage fart. Den vokser med enorm hast, siger han.

Underskriftsindsamlingen, der kaldes et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed, anklager styrelsen for at fokusere på straf og skyld frem for læring.

I 2017 anmeldte styrelsen 12 læger til politiet, hvilket er en seksdobling i forhold til året inden. Der er 39.000 læger med autorisation i Danmark.

Ifølge Kristian Rørbæk Madsen er der i flere af styrelsens anmeldelser tale om procedurefejl som eksempelvis fejlagtigt udfyldte dødsattester og mundtlige ordinationer.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortalte lørdag til Ritzau, at hun tager opgaven med patientsikkerhed meget alvorligt.

Hun igangsatte i november en ændring af journalføringsbekendtgørelsen, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed indkaldte til dialogmøde, så der kunne skabes et stærkt samarbejde mellem læger og styrelse.

Men der er tid til handling i stedet for snak, mener Kristian Rørbæk Madsen.

- Vi sætter dag efter dag patienternes ve og vel over vores egen retssikkerhed, så han ikke bliver blå i hovedet og dør, mens vi dokumenterer og registrerer, som styrelsen, domstole og politikere forventer.

- Set med vores øjne skal der ageres. Alle kritikpunkter er kendt. Der er ikke tid til flere dialogmøder. Vi har fremlagt umisforståelige kritikpunkter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.