Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

5. maj: Danmarks Frihedsråd - dets medlemmer og deres skæbne

Ingeniør Erling Foss (1897 - 1982), søn af Alex Foss og kendt som fremtrædende modstandsmand, en af grundlæggerne af Danmarks Frihedsråd.
Ingeniør Erling Foss (1897 - 1982), søn af Alex Foss og kendt som fremtrædende modstandsmand, en af grundlæggerne af Danmarks Frihedsråd.

Den 5. maj fik Berlingske og de andre aviser mulighed for at fortælle om befrielseskampen. En helsides artikel den dag handlede om Frihedsrådet. Man lod redaktør Aage Schoch fortælle om rådets arbejde. Schoch var selv medlem af frihedsrådet. Han havde været redaktør af avisen Nationaltidende, og nazisterne havde i 1941 krævet hans afgang, fordi han skrev kritisk om Danmarks tilslutning til Antikominternpagten, som var rettet mod Sovjetunionen, og som inddrog Danmark i den nazistiske lejr. Schoch havde sluttet sig til modstandsbevægelsen og da Frihedsrådet blev dannet, trådte han ind i denne. Nu fik læserne for første gang indblik i Frihedsrådets arbejde gennem Schochs fortælling.

Frihedsrådet blev stiftet på et møde på Nørrebro 16. september 1943. Til stede ved mødet var  repræsentanter  for store modstandsbevægelser, hvorimod Schoch var uden mandat.  Rådet skulle favne både kommunister og borgerlige samt alle mulige andre hensyn og interesser. Politikerne sagde nej til at indtræde og så med skepsis på rådet, der jo repræsenterede en holdning, som stod for en anden linje end de selv. Rådet blev modtaget med stor skepsis, og mange frygtede, at det var en kommunistrede. Sandt var det, at kommunisterne var stærkt repræsenteret i rådet. Man udsendte derfor et skrift "Når Danmark atter er frit", hvor man fremholdt som hovedmål at kæmpe for demokratiet. I løbet af 1944 fik Frihedsrådet mere prestige og indflydelse, og da hæren i december 1943 stillede sig under Frihedsrådets kommandomyndighed, var rådets centrale position cementeret. Også politikerne erkendte nu, at de ikke kunne komme uden om rådet, og et kontaktudvalg mellem rådet og politikere blev etableret i vinteren 1944. Da en ny regering kort efter befrielsen blev dannet med socialdemokraten Vilhelm Buhl i spidsen, var det med Frihedsrådets accept, men valget af denne politiker, som under besættelsen som statsminister havde opfordret til angiveri mod frihedskæmperne, vakte voldsom forbitrelse blandt mange frihedskæmpere.

Aage Schoch (1989-1968) skulle få en forbindelse med Berlingske Tidende. Han havde været med til at forfatte "Naar Danmark atter er frit" og spillede en vigtig rolle i forhandlingerne med englændere og danske politikere. I september 1944 blev Schoch arresteret af nazisterne og tortureret. Han blev indsat i Shellhuset. I Berlingskes artikel blev Aage Schoch spurgt om sine oplevelser i Shellhuset, og han fortalte: "De lænkede mine hænder på ryggen med håndjern og en mand stillede sig op foran og slog løs på mig fra begge sider med sine flade hænder. Jeg ved ikke hvor mange serier lussinger jeg fik. Det gjorde ikke særlig ondt, men blodet begyndte at sive fra min mund. Jeg blev ved med at sige nej. De lagde mig over en stol og slog mig over sædet med en gummiknippel. Det gjorde frygteligt ondt, men jeg mistede ikke besindelsen. Underligt nok havde det den virkning på mig, at jeg blev aldeles desperat og stædig af raseri...Om dagen var mine hænder lænket på ryggen med håndjern, hvis tynde stållænker skar i huden, om natten fik jeg hænderne lænket foran på brystet." Schoch var gennem 14 forhør og frygtede at blive skudt, men han var heldig. I modsætning til Schoch holdt et andet medlem af Frihedsrådet, Mogens Fog, ikke stand og brød sammen under bestialsk tortur i Shellhuset.

Både Mogens Fog og Aage Schoch undslap ved RAFs angreb på huset 21. marts 1945. Efter krigen blev Schoch hentet til Berlingske Tidende og blev chefredaktør, men han forlod huset i 1946 efter et opgør med Svend Aage Lund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.