Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

5 spørgsmål – 5 svar: Sådan kom en ny praksis om lån af lokaler til verden

Hvad er op og ned i sagen om lokalelån i forbindelse med bryllupper på Københavns Rådhus? Her er fem spørgsmål og fem svar.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

1 Hvad siger reglerne?

I foråret 2011 besluttede Økonomiudvalget i Københavns Kommune at sende nye retningslinjer for borgerrepræsentanternes brug af rådhusets lokaler til afstemning i byrådssalen. Årsagen var, at de gamle retningslinjer var uklare.

15. juni 2011 blev reglerne vedtaget: »Kommunen kan ikke stille lokaler vederlagsfrit til rådighed til private eller partipolitiske arrangementer, der vedrører det partipolitiske formål for det pågældende politiske parti«, står der i dem.

2 Hvorfor blev der skabt en ny praksis?

I maj 2012 samlede de daværende gruppeformænd sig omkring et mødebord på rådhuset i det, man kalder gruppeformandskredsen.

Under punktet Eventuelt bragte Flemming Steen Munch, Venstres daværende gruppeformand, en forespørgsel om lån af lokale til bryllupsreception på vegne af lokalpolitikeren Cecilia Lonning-Skovgaard (V) med til bordet.

Gruppeformandskredsen gav grønt lys til receptionen og fik den sanktioneret af chefen for Borgerrepræsentationens Sekretariat, Flemming Dubgaard, samt en jurist fra samme sted.

Mange år senere, da Anna Mee Allerslev spurgte om lov til at holde bryllupsreception i gruppeformandskredsen, fulgte man den praksis, der blev skabt med Lonning-Skovgaard.

3 Hvem deltog på mødet i 2012?

Der er ikke referat fra mødet, hvorfor det er svært at få det fulde overblik, men Berlingske har gennem de seneste måneder været i kontakt med en række af de daværende gruppeformænd.

Klaus Mygind (SF), Rikke Lauritzen (EL) og Mogens Lønborg (K) husker ikke drøftelsen om lokaleudlån til bryllup.

Venstres daværende gruppeformand, Flemming Steen Munch, var til stede. Jesper Christensen (S) erindrer ikke mødet, skriver han til Berlingske. Dansk Folkepartis daværende gruppeformand, den nuværende kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen, er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. Som overborgmester deltog også Frank Jensen på mødet.

4 Hvem har lånt lokaler?

Ifølge en aktindsigt har 15 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation siden 2011 lånt et lokale.

Ti har været fødselsdags-, afskeds- eller jubilæumsreceptioner, hvor også samarbejdspartnere og politiske kolleger var inviteret. Overborgmester Frank Jensen (S) holdt sin 50 års fødselsdagsreception i Festsalen 27. Maj 2015, men også borgmester Pia Allerslev (V), borgmester Ninna Thomsen (SF) og forhenværende borgmester Anna Mee Allerslev har holdt fødselsdagsreceptioner.

Derudover har fire medlemmer benyttet Festsalen i forbindelse med deres bryllup;

SFs spidskandidat, Sisse Marie Welling; Venstres spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard; Henrik Nord fra de Radikale og Peter Thiele fra SF, mens Anna Mee Allerslev lånte Rådhushallen til sin. Sisse Marie Welling blev som den eneste af de fem kun viet på Rådhuset og holdt ikke sin reception på stedet. Anna Mee Allerslev og Cecilia Lonning-Skovgaard blev ifølge aktindsigten ikke viet på Rådhuset, men benyttede kun dets lokaler til en reception. Anna Mee Allerslev, Henrik Nord og Cecilia Lonning-Skovgaard har nu betalt for lokaleleje.

5 Hvad sker der nu?

Gruppeformændene er blevet enige om, at der skal større skriftlighed ind i gruppeformandskredsen og tages referater i fremtiden. Borgerrepræsentationens Sekretariat er i færd med at færdiggøre en redegørelse af forløbet, der først sendes til Borgerrepræsentationen 30. november og dernæst til Ankestyrelsen.

Økonomiforvaltningen er i færd med at udarbejde nye og mere klare regler for udlån af lokaler til politikere, som lægges frem i Borgerrepræsentationen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.