Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

47-årig mand stukket i benet under tumult i Sakskøbing

En mand er anholdt, efter at en 47-årig mand blev stukket med en kniv i benet i en lejlighed i Sakskøbing.

Arkivfoto. En mand er anholdt, efter at en 47-årig mand blev stukket med en kniv i benet i en lejlighed i Sakskøbing.
Arkivfoto. En mand er anholdt, efter at en 47-årig mand blev stukket med en kniv i benet i en lejlighed i Sakskøbing.

En 47-årig mand endte med at blive stukket i benet, da han sent tirsdag aften kom op at toppes med en anden person i en lejlighed i Sakskøbing på Lolland.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

»Der er tale om et par gutter, der nok kender lidt til hinanden i forvejen,« siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi, tidligt onsdag morgen.

»Så opstår der lidt tumult, og så ender det med, at der er en, der har en kniv, og så bliver den ene snittet lidt i benet.«

»Men det er heldigvis ikke alvorligt,« lyder det fra vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om episoden klokken 00.07 onsdag.

En 40-årig mand er blevet anholdt og har været i politiets varetægt i løbet af natten. Det er endnu uvist, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

»Vi skal afhøre ham videre her til morgen, men vi ved endnu ikke, om han bliver fremstillet,« lyder det fra vagtchef Ole Hald.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.