En 46-årig cyklist er i kritisk tilstand, efter at han tidligt torsdag morgen blev kørt ned af en varebil på Randersvej i Stevnstrup i Østjylland.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Trafikulykken skete klokken 06.28, hvor varebilen påkørte den mandlige cyklist, som blev kastet op i luften og landede på marken i vejkanten.
»Cyklisten blev overset af bilisten, som ikke havde set ham cykle. Sådan forklarer bilisten det,« siger Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.
Den 46-årige mand blev kort efter kørt til hospitalet i Randers for at blive behandlet. Mandens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen