Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

43-årig mand skal i fængsel efter svindel med seks virksomheder

Et tidligere ægtepar og parrets søn er idømt fængselsstraffe for at have svindlet med moms og skat.

En mand, hans søn og hans ekskone har efter et års efterforskning fået en dom på fire års fængsel for svindel med seks forskellige virksomheder, under skiftende stråmænd.
En mand, hans søn og hans ekskone har efter et års efterforskning fået en dom på fire års fængsel for svindel med seks forskellige virksomheder, under skiftende stråmænd.

Tre familiemedlemmer er tirsdag blevet idømt fængselsstraffe for særlig grov moms- og skatteunddragelse på omkring 30 millioner kroner.

Retten i Glostrup har tirsdag idømt den hovedtiltalte - en 43-årig mand - fire års fængsel. Han er desuden idømt en bøde på 30,4 millioner kroner.

Mandens tidligere kone og søn er blevet idømt et år og seks måneders betinget fængsel. De blev fundet skyldige i groft hæleri for knap to millioner.

Den 43-årige mand var indehaver og leder af seks virksomheder, som blev brugt til at svindle med.

Virksomhederne udlejede som underleverandører folk til blandt andet køreopgaver for eksempelvis Bladkompagniet og Nemlig.com.

Men der blev ikke betalt den fornødne moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlig skat.

I alt blev der unddraget moms for knap ti millioner kroner og skat for cirka 20 millioner kroner.

Svindlen begyndte i juli 2012 og fortsætte flere år frem indtil 31. marts 2016. Virksomhederne var oprettet af forskellige statsborgere fra Estland.

Der var tale om stråmandsvirksomhed, vurderede retten. Den 43-årige mand blev desuden frakendt retten til fremover at drive virksomhed.

Retten lagde blandt andet vægt på, at svindlen var begået systematisk og under dække af skiftende stråmænd.

Det var efter omkring et års efterforskning, at den 43-årige mand blev anholdt sidste sommer og bagefter varetægtsfængslet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.