Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

40 nordjyder har fået forbyttet prøver for tarmkræft

Der er sat forkerte labels på prøvesæt, som bruges til at kræftscreening i både Nordjylland og Syddanmark.

De 40 personer, der er ramt af forbytningerne, skal nu indsende nye prøver.
De 40 personer, der er ramt af forbytningerne, skal nu indsende nye prøver.

Flere nordjyder har fået forbyttet deres tarmkræft-prøver.

Der er blevet sat forkerte navne og cpr-numre på i alt 40 prøvesæt, som virksomheden Strålfors har sendt ud.

Det skriver DR Nordjylland.

Derfor skal 40, der er ramt af forbytningerne, nu indsende nye prøver. Det fortæller koncerndirektør Anne Bukh fra Region Nordjylland.

»Hvis man har blod i afføringen, så kan det være tegn på kræft. Derfor tager vi ikke den mindste chance og indkalder prøver igen fra de 40 borgere, det drejer sig om,« siger hun til DR Nordjylland.

Koncerndirektøren understreger, at der ikke er nogen sundhedsfare for nogen af de berørte. Testen er højst blevet en måned forsinket, lyder det.

Alle borgere i alderen 50-74 år bliver tilbudt en screeningsundersøgelse for tarmkræft. Det foregår ved, at man selv indsender en afføringsprøve.

Invitationen til undersøgelsen består af et brev, en vejledning og et prøvesæt. På vejledningen sidder en lille label med navn og cpr-nummer, som man skal sætte på det medfølgende prøveglas.

Det er denne label, der i flere tilfælde er blevet forbyttet, så den har indeholdt et andet navn og cpr-nummer end den person, der har modtaget invitationen.

Nordjylland er ikke den eneste region med forbyttede prøver. 20. oktober kom det frem, at 11 personer i Region Syddanmark havde oplevet problemer med forbyttede labels.

Fejlen skyldtes, at en pakkemaskine hos virksomheden Strålfors 2. oktober var ude af drift. Svarkuverterne til afføringsprøver var derfor blevet pakket manuelt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.