Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

3F vil have ansatte med på råd ledige ansættes kommunalt

Kommuner bør inddrage fastansatte ved inklusion af ledige, mener 3F's gruppeformand, Ellen Lykkegaard.

De ansatte skal inddrages i inklusion af ledige ude i kommunerne. Scanpix/Steffen Ortmann
De ansatte skal inddrages i inklusion af ledige ude i kommunerne. Scanpix/Steffen Ortmann

Kommunerne bør forsikre deres fastansatte om, at de ikke skal fyres, fordi der ansættes flere ledige med tilskud i fleks- eller seniorjob. Derfor skal tillidsfolk og ansatte inddrages i inklusion af ledige.

Det siger Ellen Lykkegaard, som er gruppeformand for Den Offentlige Gruppe i 3F.

Kommunernes Landsforening (KL) har aftalt bedre inklusion med Forhandlingsfællesskabet for 51 fagforbund.

»Vi har i årene haft en fornemmelse af, at man måske kan fristes til at få billig arbejdskraft i form af støttet beskæftigelse, når én går på pension, fordi det er svært at få budgetterne til at hænge sammen,« siger Ellen Lykkegaard, som er gruppeformand for Den Offentlige Gruppe i 3F.

Ifølge hende bliver de fastansatte bekymrede over, at kommunerne også skal tage flygtninge, der er under integrationsuddannelse, når der i forvejen er fleksjobbere og ansatte i virksomhedspraktik og skånejob.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har gransket inklusionen af ledige. Sidste år udgjorde ledige knap hver tiende kommunale medarbejder.

I 2016 var der godt 60.000 kommunalt ansatte i støttet beskæftigelse som virksomhedspraktik, nytte- eller seniorjob.

I rapporten konkluderes det, at det går galt, hvis ledelsen ikke inddrager de fastansatte, når de ledige skal inkluderes.

Er det nok at inddrage de fastansatte?

»Det er helt afgørende for, at denne øvelse overhovedet lykkes. Vores medlemmer vil meget gerne vise et socialt ansvar,« siger Ellen Lykkegaard.

»Men de skal også betrygges i, at nu trækker vi alle sammen den rigtige vej på samme hammel. Der skal lyttes til personer, der er på arbejdspladsen. Så de får lov til at spille en rolle i dette arbejde med inklusion.«

Fastansatte, som ikke har været inddraget i inklusion, skal overbevises om, at det er en god idé, mener hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.