Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

39 alarmer om radikaliserede fanger

På to år har Kriminalforsorgen modtaget 39 indberetninger om indsatte, der udviser mistænkelig, ekstremistisk adfærd. De fængselsansattes fagforening kalder tallene »alarmerende«.

Visse fanger i danske fængsler har udvist mistænkelig, ekstremistisk adfærd.
Visse fanger i danske fængsler har udvist mistænkelig, ekstremistisk adfærd.

De danske fængsler holder et vågent øje med ekstremisme blandt de indsatte, og i løbet af to år har Kriminalforsorgen modtaget 39 indberetninger om fanger, der udviser bekymrende, ekstremistisk adfærd.

Indberetningerne består af alt fra unge mænd, der efter eget udsagn vil til Syrien for at kæmpe efter løsladelse, til andre, der begynder at give udtryk for en stærkt religiøs overbevisning.

De 39 indberetninger stammer fra medarbejderne, og langt de fleste af dem drejer sig om islamisk ekstremisme, oplyser forsorgsfuldmægtig i Kriminalforsorgen Marie Louise Jørgensen.

Sagerne bekræfter myndighedernes opmærksomhed på, at radikalisering også kan forekomme i danske fængsler. Akkurat som det er tilfældet med to af terroristerne bag sidste uges angreb i Paris. De er angiveligt blevet kaldet til terror efter fængselsophold, hvor de er blevet påvirket af medfanger med islamistiske livsanskuelser.

Regeringen har allerede i et udspil til en ny handlingsplan mod radikalisering meddelt, at der er »behov for at styrke indsatsen i Kriminalforsorgen, idet klienter i Kriminalforsorgens institutioner også kan være særligt sårbare over for radikalisering«. Planen er til forhandling i Folketinget.

I nogle af de 39 sager er Politiets Efterretningstjeneste (PET) blevet kontaktet, oplyser Marie Louise Jørgensen.

»Dem, vi vurderer som mere alvorlige eller er i tvivl om, sender vi videre til PET,« siger hun uden at ville sætte tal på.

Men en »del af indberetningerne ender ikke med noget«, som Marie Louise Jørgensen udtrykker det, »fordi de i virkeligheden handler om noget andet«.

»Det kan være en indsat, der er vred over at have fået afslag på udgang eller en anden administrativ afgørelse og så skriver noget vredt på væggen,« siger hun.

Nogle af sagerne har ført til handling fra forsorgens side. Flere er eksempelvis i såkaldte mentorforløb, hvor de bliver tilbudt særlig hjælp til at komme ud af ekstremismens og kriminalitetens kløer.

Er 39 indberetninger mange?

»Ikke når man tænker på, hvor mange indsatte vi har. Vi håndterer jo dem, der i forvejen er marginaliserede og i opposition til samfundet. Men jeg anerkender, at der sagtens kan sidde folk, som er dybt ekstreme, uden at vi ved det. De flager ikke med det,« siger Marie Louise Jørgensen.

Positive tiltag i fængslerne

Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed koordinerer i samarbejde med PET indsatsen mod radikalisering i fængslerne.

De fængselsansattes fagforening er også opmærksom på problemet, oplyser forbundssekretær René Larsen. Han er godt klar over, at »der har været episoder«, men de nye tal fra Kriminalforsorgen kommer alligevel bag på ham.

»Hvis det er indberetninger, hvor man mener, der ligefrem er en risiko for islamisering, er det faretruende mange,« siger han.

Forbundssekretæren hæfter sig ved, at flere af de i alt 39 indberetninger siden november 2012 har ført til videre tiltag mod radikalisering, og at PET er blevet involveret.

»Det er alarmerende. I Frankrig var de kun tre,« siger René Larsen med henvisning til, at to af de tre terrorister i Frankrig havde mødt hinanden og var blevet radikaliseret i franske fængsler.

Personligt har han i sit arbejde i det danske fængselsvæsen ikke været inde over sagerne i Kriminalforsorgens opgørelse. Men han fortæller, at de nødvendige ingredienser til ekstremisme bestemt er til stede.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er en risiko,« siger René Larsen.

Samme vurdering lyder fra terrorforsker ved Försvarshögskolan i Stockholm Magnus Ranstorp, som peger på, at nogle islamistiske grupper kan finde på at gå specifikt efter at rekruttere udsatte personer i fængsler. Men i forhold til Danmark er han optimistisk på grund af de antiradikaliseringsinitiativer, som allerede findes i Kriminalforsorgen.

»39 er selvfølgelig mange, men i danske fængsler gør man allerede meget for at forebygge radikalisering, og man følger op under prøveløsladelser for at forhindre, at de falder i, og det er meget vigtigt,« siger Magnus Ranstorp:

»Jeg er meget mere urolig for andre lande, hvor jeg ved, at der ikke er noget af den slags. Som i Frankrig og Belgien for eksempel.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.