Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

39-årig tævede ekskæreste med en hammer

En kvinde flygtede ud ad et vindue, da ekskæreste bagbandt og overfaldt hende. Nu er han dømt for drabsforsøg.

Arkivfoto. En kvinde flygtede ud ad et vindue, da ekskæreste bagbandt og overfaldt hende. Nu er han dømt for drabsforsøg.
Arkivfoto. En kvinde flygtede ud ad et vindue, da ekskæreste bagbandt og overfaldt hende. Nu er han dømt for drabsforsøg.

En kvinde var i overhængende livsfare, da hun i januar sidste år blev overfaldet af sin ekskæreste, der blandt andet slog løs på hende med en hammer.

Den voldsomme behandling har torsdag kostet den 39-årige Tim Rothmann seks års fængsel for drabsforsøg. Dermed nåede Vestre Landsret frem til samme resultat som Retten i Kolding.

De to fik kontakt med hinanden på Facebook og mødtes første gang til en fest nytårsaften i 2015.

Men det varede ikke længe, før kvinden blev alvorligt bange for ham. Blandt andet gik han rundt neden for hendes vinduer og råbte hendes navn, ligesom han truede med at slå hende ihjel.

Manden truede også med at begå selvmord. Så for at berolige ham besøgte hun ham i hans lejlighed kort før midnat 31. januar sidste år.

Hun var dog dårligt kommet inden for døren, før han overmandede hende, bandt hendes hænder med strips og pressede en pude over hendes ansigt. Han satte sig over hende og slog hende flere gange med en hammer.

Det lykkedes hende at vælte ham af sig, hvorefter hun flygtede ud ad et vindue. Hun løb hjem og fik en veninde til at ringe efter hjælp.

Da politiet kom til hendes hjem, gik den 39-årige rundt i gaden ved hendes lejlighed og råbte hendes navn.

Undersøgelser af kvinden viste, at hun havde punktformede blødninger i øjnene. Det er er et sikkert tegn på, at hun har været i overhængende livsfare.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.