Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

39-årig egyptisk mand er fængslet for menneskesmugling

Politiet i Sønderjylland har sammen med britisk politi og Europol optrævlet større sag om menneskesmugling.

En 39-årig egyptisk mand er blevet anholdt og varetægtsfængslet i en større sag om menneskesmugling, hvor flere personer er smuglet til Storbritannien via Esbjerg Havn.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser fredag i en pressemeddelelse, at manden blev anholdt torsdag.

Fredag blev han i et grundlovsforhør i retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Derfor er det sparsomt med detaljer om, hvad manden er sigtet for.

Det fremgår imidlertid, at der er tale om en større sag, hvor flere personer er blevet smuglet ud af Danmark til Storbritannien. Det fremgår ikke, hvor mange personer der er tale om.

Det er sket via Esbjerg Havn, men det fremgår heller ikke, hvordan personerne er smuglet ud af landet.

Endelig er det uoplyst, hvordan manden forholder sig til den sigtelse, der er rejst mod ham.

Efterforskningen af sagen er sket i et tæt samarbejde mellem dansk politi, de britiske myndigheder og EU's politisamarbejde Europol.

Den 39-årige er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger. En eventuel retssag mod ham kommer til at foregå i Danmark, oplyser politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.