Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

37-årig stukket ned med kniv på ydre Nørrebro

En mistænkt er på fri fod, efter at en mand blev stukket tre gange med en kniv på Nørrebro fredag eftermiddag.

København: Københavns Politi leder sent fredag eftermiddag efter en navngiven mand, som mistænkes for at have stukket en 37-årig mand tre gange med en kniv på Hermodsgade på ydre Nørrebro i København.

Den 37-årige blev ifølge den centrale efterforskningsleder, Gunnar Nørager, stukket to gange i ryggen og en gang i venstre læg og bragt til Rigshospitalets traumecenter.

- Når der er tale om et knivstikkeri, er det selvfølgelig altid farligt. Men efter at være blevet behandlet af læger, er manden blevet udskrevet igen, siger Gunnar Nørager.

Politiet modtog alarmopkaldet til Hermodsgade 16 fredag klokken 15.20.

- Forklaringen, som vi har fået, går på, at offeret og gerningsmanden kendte hinanden, så vi har en identitet på den mistænkte, som vi i øjeblikket arbejder på at finde, siger efterforskningslederen.

Han fortæller videre, at de to angiveligt har haft nogle uoverensstemmelser igennem længere tid, hvilket altså mundede ud i knivstikkeriet fredag eftermiddag.

- Det er mit indtryk, at overfaldet skete enten ude på gaden eller på en trappesats til en opgang, siger Gunnar Nørager.

Tidligere fredag oplyste vagtchefen fra Københavns Politi, at to mistænkte var på fri fod, men ifølge efterforskningslederen har der hele tiden kun været tale om én mistænkt gerningsmand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.