Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

358 danskere bag søgsmål mod Facebook

25.000 personer har stævnet Facebook for at misbruge personlige oplysninger. Sagen indledes 9. april i Østrigs hovedstad.

358 danskere er blandt de 25.000 personer, som har stævnet Facebook for misbrug af personlige oplysninger, skriver dr.dk.

9. april begynder sagen så småt ved retten i Wien. Denne dag bliver der et indledende møde, hvor repræsentanter for den amerikanske gigant får mulighed for at kommentere søgsmålet.

Retten skal ved denne lejlighed vurdere, om Facebooks protester mod søgsmålet er rimelige. Hvis de ikke er det, fortsætter sagen. Facebook har hidtil afvist sagen, skriver dr.dk.

Hovedmanden bag det store gruppesøgsmål er den østrigske jurastuderende Max Schrems. Sagen stammer fra sidste sommer, hvor han indbød utilfredse Facebook-brugere til at deltage i et gruppesøgsmål.

Sagen handler ifølge dr.dk om flere ting - blandt andet Facebooks samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA samt overvågning af, hvad brugerne laver på tværs af hele internettet.

Max Schrems har længe kæmpet for at få den amerikanske gigant til at rette ind efter europæisk lov, efter at han under et studieophold i USA begyndte at interessere sig for Facebooks syn på EUs love om databeskyttelse.

Ender Max Schrems og kompagni med at vinde sagen, kan det koste Facebook millioner af kroner i erstatning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.