Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

3400 læger udtrykker mistillid til styrelse

Styrelsen for Patientsikkerhed fokuserer på straf frem for læring, mener 3400 læger i en underskriftsindsamling. Minister erkender manglende dialog.

Læger mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed er så aggressiv i jagten på at politianmelde læger, at den skader lægernes evne til at behandle patienter. Scanpix/Morten Germund/arkiv
Læger mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed er så aggressiv i jagten på at politianmelde læger, at den skader lægernes evne til at behandle patienter. Scanpix/Morten Germund/arkiv

København. Styrelsen for Patientsikkerhed er så aggressiv i jagten på at politianmelde læger, at den skader lægernes evne til at behandle patienterne optimalt.

Sådan lyder anklagen i en underskriftsindsamling, som 3400 læger lørdag morgen havde skrevet under på. Bag underskriftindsamlingen står overlæge på Odense Universitetshospital Kristian Rørbæk Madsen.

»Som læger skal vi træffe mange hurtige og vanskelige beslutninger efter et lægefagligt skøn. Det kan vi ikke, hvis vi har en styrelse på nakken, der bagefter straffer os hårdt,« siger han.

Også interesseorganisationen Danske Patienter mener, at reglerne ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet i oktober 2015. I 2017 anmeldte styrelsen 12 læger til politiet, hvilket er en seksdobling i forhold til året inden. Der er 39.000 læger med autorisation i Danmark.

Ifølge Kristian Rørbæk Madsen er der i flere af styrelsens anmeldelser tale om fejlagtigt udfyldte dødsattester og mundtlige ordinationer.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortæller, at hun tager opgaven med patientsikkerhed meget alvorligt.

»Det er ikke modsætninger at have en stærk styrelse og nogle dygtige læger. Men vi kan se, at der har været nogle steder uden tilstrækkelig dialog.«

»Styrelsen har, fra dagen den blev sat i verden, arbejdet for bedre patientsikkerhed. Når man er en ny styrelse, må man have en lærende tilgang til de fejl, som man selv må have begået undervejs.«

»I november iværksatte jeg en ændring af journalføringsbekendtgørelsen, for at se om der er steder, hvor reglerne ikke stemmer overens med virkeligheden,« siger hun.

Sundhedsministeren kalder det forsimplet at tro, at det vil løse konflikten.

Hun fortæller, at direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed har indkaldt til et dialogmøde, så der kan skabes et stærkt samarbejde.

Underskriftindsamlingen slutter søndag aften. Herefter afleveres den til Styrelsen for Patientsikkerhed samt Sundhedsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.