Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

34-årig dømt for upassende beskeder til piger på 13 og 14, som i virkeligheden var Ekstra Bladet

På Skype og via hjemmesiden Speek.dk havde en 34-årig mand skrevet upassende beskeder til mindreårige.

Arkivfoto. En 34-årig mand er tirsdag af Retten på Frederiksberg blevet kendt skyldig i at have skrevet en række upassende beskeder til to mindreårige piger samt forsøgt at mødes med den ene.
Arkivfoto. En 34-årig mand er tirsdag af Retten på Frederiksberg blevet kendt skyldig i at have skrevet en række upassende beskeder til to mindreårige piger samt forsøgt at mødes med den ene.

En 34-årig mand er tirsdag af Retten på Frederiksberg blevet kendt skyldig i at have skrevet en række upassende beskeder til to mindreårige piger samt forsøgt at mødes med den ene.

Han blev kendt skyldig i forsøg på blufærdighedskrænkelse samt forsøg på samleje og andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15.

De mindreårige piger viste sig at være fiktive personer, der var opfundet til lejligheden af Ekstra Bladet.

Derfor var manden også kun anklaget for og kendt skyldig i »forsøg«.

Anklager Jack Hurup fortæller, at manden havde erkendt, at det var ham, der havde skrevet beskederne. Men han påstod, at han ikke vidste, hvor gamle pigerne var.

Det var i april 2015, at manden skrev med de to fiktive piger. Korrespondancerne foregik på Skype og via hjemmesiden Speek.dk.

På Skype skrev han med en, der kaldte sig »Lillesignehansen«, som angav at være 14 år.

På Speek.dk skrev han med »Valbykath«, der angav at være 13 år. Hende aftalte manden at mødes med i Valby i slutningen af sidste år.

Fordi manden aftale at mødes med den fiktive pige, blev han også anklaget for forsøg på samleje og andet seksuelt forhold med et barn under 15.

Byretten har endnu ikke afsagt, hvilken straf manden skal idømmes. Han skal først mentalundersøges.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.