Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

32-årig mand varetægtsfængslet i sag om kreditkortfusk

I forbindelse med en stor sag fra Aarhus om fusk med kreditkort er en 32-årig mand onsdag blevet varetægtsfængslet. I forvejen er tre personer sigtet i sagen.

En 32-årig mand er onsdag i Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet frem til 18. februar i en omfattende sag om databedrageri.

»Den anholdte anses som værende en vigtig person i sagen, men hans rolle er endnu ikke afklaret,« oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. Den 32-årige har kæret afgørelsen.

Efter længere tids efterforskning slog Østjyllands Politi onsdag 7. januar til mod ti forskellige adresser i det vestlige Aarhus i et forsøg på at optrevle en større personkreds, der mistænkes for at have stået bag omfattende databedrageri.

Efterfølgende blev tre mænd fremstillet i grundlovsforhør. De blev alle løsladt, men er fortsat sigtede i sagen. To af dem er brødre på henholdsvis 23 og 25 år, mens den tredje på 22 år er fætter til de to. De har alle tre tilknytning til Brabrand i det vestlige Aarhus.

Politiet mistænker netværket for at have bestilt dyre rejser med brug af stjålne, udenlandske kreditkortoplysninger.

»Personerne har enten selv rejst eller har mod betaling bestilt rejsen til andre personer. Bedragerierne har efterfølgende medført, at de udenlandske kreditkortudstedere har afvist betalingen, hvilket indtil videre har kostet et enkelt rejseselskab over 400.000 kroner,« oplyser politiet.

Efterforskningen har ligeledes vist, at det kriminelle netværk foruden rejserne har videresolgt tøj, elektroniske gavekort og værdikuponer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.