Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

32-årig er i kritisk tilstand efter ulykke ved Herning

To biler kørte sammen i et kryds i Vildbjerg. En mand blev bragt til hospitalet i livsfare.

En 32-årig mand er indlagt på Herning Sygehus i kritisk tilstand, da han fredag eftermiddag ikke overholdt sin vigepligt og kørte sammen med en anden bilist.

Ulykken skete i et kryds ved Vildbjerg nordvest for Herning.

- Manden kører ud for ubetinget vigepligt og bliver ramt af en bil. Han kommer alvorligt til skade, siger vagtchef Lars Olesen.

I den anden bil sad en 36-årig mand. Han slap fra ulykken uden skader, men er chokeret efter episoden.

Ulykken skete i krydset mellem Trehøjevej og Pugdalvej. Den 32-årige kom ad Pugdalvej og drejede ud på Trehøjevej, hvor den anden bilist kom kørende.

Begge de involverede mænd i ulykken er fra Vildbjerg.

Læger på stedet vurderede, at den 32-årige var i livsfare. Han blev derfor straks kørt på sygehuset. Lægerne kan fredag aften endnu ikke sige noget præcist om hans tilstand.

- Han er alvorligt tilskadekommet og i kritisk tilstand. Det er det, vi har fået oplyst, siger vagtchef Lars Olesen.

De pårørende til den 32-årige er underrettet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.