Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

31-årig på Facebook: »Jeg går ind for terror, jeg vil slagte nogen vantro svin«

En dansk mand er sigtet for at have fremsat trusler om terror på sin Facebook-profil. Ved et lukket grundlovsforhør skal myndighederne tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles.

Onsdag formiddag sidder en 31-årig dansk mand på anklagebænken i et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg, sigtet for at have fremsat trusler om terror på sin Facebook-profil.

Grundlovsforhøret udspiller sig for lukkede døre, men det står klart, at den 31-årige i perioden fra november og fremefter gentagende gange har truet med at begå terror på det sociale medie.

»Jeg går ind for terror, jeg vil slagte nogen vantro svin,« har den 31-årige skrevet på Facebook ifølge anklagemyndighedens sigtelse.

Derudover har han angiveligt konkretiseret truslen til at sigte efter Danmark:

»Jeg bor i et land, der har forbandet min profet.«

Den 31-årige har derudover hævdet, at han er terrorist.

»Jeg er blevet terrorist, bedre end blasfemist,« har han ifølge anklagemyndigheden skrevet på sin Facebook-profil, ligesom den 31-årige også har truet med at dræbe Morten Storm, den tidligere PET-agent, der har virket i det militante islamistiske miljø.

Anholdelsen skete tirsdag efter en kortvarig efterforskning, som Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har arbejdet sammen om. Den 31-årige vil blive sigtet efter overtrædelse af straffelovens paragraf 114 - den såkaldte terrorparagraf.

Den sigtede har ikke ønsket at udtale sig til politiet, og onsdagens grundlovsforhør skal afgøre, hvorvidt den 31-årige skal varetægtsfængsles, mens anklagemyndigheden vurderer, om der skal rejses tiltale.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.