Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

31-årig mand er livsfarligt kvæstet af skud i Taastrup

En 31-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han søndag aften blev ramt af skud ved Netto-butik i Taastrup.

Taastrup. En 31-årig mand er i livsfare, efter at han søndag aften blev skudt uden for en Netto-forretning i Taastrup.

Manden er ramt i den ene skulder og den ene balle. Han er kørt til behandling.

I første omgang forlød det fra hospitalet, at offerets skader ikke var livstruende, men hans tilstand har taget en drejning til det værre.

- Hans tilstand er kritisk. Han er i akut livsfare, siger vagtchef Brian Munck fra Københavns Vestegns Politi kort efter midnat.

Politiet antager, at den 31-årige mand var målet for skuddene og har endnu ikke fundet spor, der indikerer andet.

Brian Munck oplyser, at politiet har fundet en del tomme patronhylstre på stedet.

- Der er tale om hylstre til et ni-millimeter våben, siger han.

Hvilken våbentype, der er anvendt, er ikke afklaret.

- Der kan være tale om både en pistol, en riffel eller en maskinpistol, tilføjer vagtchefen.

En sølvgrå Ford Mondeo efterlyses. Bilen er blevet set køre fra stedet kort efter skyderiet, men politiet ved ikke, om personer i bilen har været direkte involveret i skyderiet.

- Vi har endnu ikke foretaget anholdelser i forbindelse med sagen, oplyser Brian Munck.

På billeder tager af en fotograf fra Ekstra Bladet kan man se to skudhuller i Netto-forretningen, der ifølge avisen ligger på Høje Taastrup Vej.

Ekstra Bladet skriver, at politiet har afspærret butikken, mens der arbejdes på stedet med blandt andet hunde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.