Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

300 evakueret efter brand på asylcentre i Sverige

Tre brande på asylcentre i Sydsverige i nat efterforskes nu som forsøg på mordbrand. Ingen kom noget til ved brandene.

Brandmænd bekæmper en brand i et svensk asylcenter i oktober 2016.
Brandmænd bekæmper en brand i et svensk asylcenter i oktober 2016.

Tre asylcentre i Sydsverige brød i brand natten til onsdag, og over 300 mennesker måtte evakueres. Ingen personer kom til skade ved brandene, der fandt sted i Växjö, Målilla og Borrby, skriver flere svenske medier.

Det vides endnu ikke, hvordan brandene er opstået, og om de er påsatte, men de efterforskes alle som forsøg på mordbrand, skriver Expressen.

Nogle af brandene er stadig i gang, mens andre er helt slukkede. Først efter slukningen kan de tekniske undersøgelser foretages og brandårsagen klarlægges.

I 2015 rystede en lang række brande på asylcentre Sverige, og Migrationsverket, der svarer til den danske Udlændingestyrelse, besluttede herefter at holde adresserne på asylcentrene hemmelige. For et par måneder siden brød en brand ud på Nordeuropas største asylcenter i Trollhättan i Sverige. Her kom to personer til skade, da de sprang ud fra 3. sal. De måtte efterfølgende indlægges.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.