Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

30 millioner kroner skal hjælpe ofre for tsunami i Grønland

Danske støttekroner til boliger og hjælp til at skabe nye tilværelser er på vej til Grønland efter tsunami.

Jordskred og efterfølgende Tsunami i Grønland har skabt massive problemer og menneskeliv.
Jordskred og efterfølgende Tsunami i Grønland har skabt massive problemer og menneskeliv.

Regeringen vil støtte Grønlands selvstyre med 30 millioner kroner til nye boliger og hjælp til de ramte efter tsunamien 17. juni. Det oplyser Statsministeriet.

»Vi står sammen i rigsfællesskabet. Derfor har jeg også fulgt indsatsen efter naturkatastrofen tæt,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse.

»Jeg håber, at statens bidrag kan hjælpe de berørte borgere i Grønland med at få genskabt trygge rammer og komme videre i deres liv efter den tragiske katastrofe.«

Det var et stort jordskred, der 17. juni forårsagede en voldsom tsunami. Den kostede både menneskeliv og ødelagde boliger, erhvervsgrundlag og tilhørssted for de fleste borgere i bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Danske og grønlandske myndigheder samarbejder om beredskabsindsatsen. Grønlands selvstyre har reserveret 70 millioner kroner til udgifter til genhusning af de berørte borgere.

De 30 millioner kroner, som regeringen vil søge Folketingets tilslutning til at støtte Grønlands med, skal sikre nye boliger og hjælp til at skabe en ny tilværelse for de berørte.

Derudover har det grønlandske selvstyre et ønske om at undersøge risikoen for alvorlige fjeldskred nærmere. Regeringen afsætter ti millioner kroner til undersøgelsen.

»Forsvaret, politiet og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red.) har sammen med de grønlandske myndigheder ydet en ekstraordinær indsats, som jeg har den allerstørste respekt for.«

»Kim Kielsen (Grønlands landsstyreformand, red.) har over for mig udtrykt, at han deler min anerkendelse af danske myndigheders indsats i forbindelse med naturkatastrofen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han oplyser, at beredskabsindsatsen fortsætter, så længe der er behov og ønske om det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.