Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

3500 farlige luftbomber stjålet fra lager

To gange har tyve brudt dør til tidligere militærlager op. Store mængder farligt krudt er borte.

Arkivfoto
Arkivfoto

København. 30 kasser med fyrværkeri er i løbet af maj og juni blevet stjålet fra et lager i Dragerup Skov ved Holbæk, oplyser politiet. Der er blandt andet stjålet 3500 luftbomber.

Mandag modtog politiet en anmeldelse om, at den store mængde krudt var forsvundet fra et tidligere militærlager.

Der er blevet begået to tyverier mod lageret. Det første er sket på et ukendt tidspunkt i tidsrummet mellem 2. maj og 2. juni. Det næste er foregået i tiden mellem 2. juni og 5. juni, altså i løbet af pinseweekenden.

Ved det første tyveri blev der stjålet tre-fire kasser fyrværkeri. Det blev opdaget 2. juni og blev i første omgang ikke meldt til politiet.

Døren til lageret blev repareret, men nogle dage efter var den brudt op igen, og store mængder farlig fyrværkeri var væk.

Ifølge politiet er der tale om så stor en mængde fyrværkeri, at to varebiler kan fyldes op.

Der er stjålet fyrværkeribatterier og luftbomber. Navnlig luftbomber er farlige i hænderne på ukyndige. Ofte har man tidligere hørt om, hvordan luftbomber er sprunget mellem hænderne på folk. Og det kan være livsfarligt.

Nytårsnat i 2015 mistede tre mænd livet ved to fyrværkeriulykker i Mariager og Hobro. Begge gange var det luftbomber, der eksploderede.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.