Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

30-årig mand blev ramt i ryggen af skud syd for Aarhus

Politiet har fundet et muligt flugtkøretøj, der kan have været brugt ved et skyderi i Hasselager.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Østjyllands Politi har afsluttet de første undersøgelser af en skudepisode, der skete tirsdag aften syd for Aarhus.

Det oplyser politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge onsdag.

Skyderiet skete i Hasselager, der ligger cirka ti kilometer syd for Aarhus.

Her blev en 30-årig mand ramt af skud. Han er uden for livsfare. Manden blev ramt i ryggen, da han forsøgte at løbe fra stedet, oplyser politiet.

Politiet har i området tæt ved gerningsstedet fundet et køretøj. Politiet mener, at det kan være et muligt flugtkøretøj, og derfor skal det nu undersøges.

Det var klokken 19.04, at politiet fik en anmeldelse om, at der var afgivet flere skud på gaden på Kildeagervej.

Motivet til skyderiet er stadig uvist. Politiet har tidligere oplyst, at det efterforskes som et "internt opgør". Men hvad der ligger i det, vil Thomas Hinge ikke komme nærmere ind på.

Hvorvidt der er tale om en eller flere gerningsmænd, vil politiet heller ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.