Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

30-årig i livsfare: Tørner ind i vejtræ ved Søndersø

Bilinspektør skal undersøge, hvorfor en mand kørte ind i et træ. Politiet peger på høj fart som mulig årsag.

Odense: En 30-årig mand er i livsfare efter en voldsom ulykke søndag eftermiddag på Bogensevej ved Søndersø på Nordfyn.

Det oplyser vagtchef Thomas Bentsen, Fyns Politi.

Manden, der er fra lokalområdet, kom kørende i sin bil, men mistede kontrollen over køretøjet og kørte ind i et vejtræ.

Ulykken skete søndag eftermiddag omkring klokken 14.40.

Der var ikke andre biler involveret i ulykken.

Den 30-årige er blevet bragt til Odense Universitetshospital, hvor lægerne kæmper for at redde hans liv.

Ifølge vagtchefen er årsagen til den voldsomme ulykke endnu ikke kendt.

- Det er for tidligt at sige noget om årsagen, men ifølge kolleger på stedet kunne det tyde på lidt for høj fart, siger Thomas Bentsen.

En bilinspektør skal nu undersøge ulykkesstedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.