Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

30-årig får fængselsdom for at aflure pinkoder

Sammen med to andre aflurede en rumænsk mand pinkoder og hævede penge i to bankers hæveautomater i Odense.

Sammen med to andre aflurede en rumænsk mand pinkoder og hævede penge i to bankers hæveautomater i Odense.
Sammen med to andre aflurede en rumænsk mand pinkoder og hævede penge i to bankers hæveautomater i Odense.

En 30-årig rumænsk mand har søndag fået en straksdom for at have hævet beløb i Jyske Bank og Danske Bank i Odense ved hjælp af aflurede pinkoder.

Han har tilstået og er blevet idømt 50 dages fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år, oplyser senioranklager Jacob Thaarup, Fyns Politi.

Ifølge anklageren gik der ikke engang 12 timer, fra manden blev anholdt, til han havde fået sin dom og kunne overføres til afsoning.

To andre mænd er tidligere dømt i samme sag.

Det ligger helt tilbage i august og september 2015, at mændene ved hjælp af noget udstyr, der var anbragt i pengeinstitutternes hæveautomater, fik afluret pinkoder.

De blev brugt til at hæve penge i de to banker. Den 30-årige er blevet dømt for at hæve 2100 kroner hos Jyske Bank og 260 euro (cirka 2000 kroner, red.) hos Danske Bank.

Hans to medskyldige blev anholdt allerede i efteråret 2015. De fik hver 40 dages fængsel for forholdet i Jyske Bank. Forholdet i Danske Bank var på det tidspunkt endnu ikke anmeldt, oplyser Jacob Thaarup.

Den 30-årige har været efterlyst af politiet siden 2015. Han blev anholdt i sin bil klokken tre natten til søndag.

Det skete ved et rent tilfælde ved en rutinemæssig kontrol af kørekortet.

Da han i et grundlovsforhør søndag middag i Retten i Odense har erkendt i fuldt omfang og fået en straksdom, er han med det samme blevet overført til afsoning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.