Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

29. april: Stalin vinder spillet

Winston Churchill, F.D. Roosevelt og Josef Stalin mødes i Jalta på Krim.1945
Winston Churchill, F.D. Roosevelt og Josef Stalin mødes i Jalta på Krim.1945

Berlingske havde forsynet artiklen »Stalin vinder spillet« med sætningen: »Gennem Ritzaus Bureau er udsendt følgende artikel«. Dermed gjorde Berlingske opmærksom på, at der var tale om en tvangsartikel, som tilsyneladende var et referat af en artikel i den britiske avis The Economist, som tyskerne eller danske myndigheder havde påtvunget avisen. Artiklens formål var at advare mod en kommende fremtid, hvor Sovjetunionen ville stå stærkt, og hvor de mindre lande ikke skulle forvente nogen mildhed derfra. Artiklens formål var altså at forgifte forholdet til vestmagterne ved at pege på Sovjetunionens farlighed.

I artiklen berettedes det, at den sovjetiske borgers gennemsnitsindtægt »ikke overstiger levestandarden for en borger i Hottentotternes Afrika....Kun en mand har forstået at slå mønt af den nuværende krig og den mands navn er Stalin. Han er den eneste af alle, der har fået alt det, som han ville have....Hvis udviklingen fortsætter i samme spor, hvem vil så garantere, at de folk, som befinder sig under direkte påvirkning ikke en skønne dag »frivilligt« går til valg og »enstemmigt« stemmer for tilslutning til Sovjetunionen. Hvem vil så reagere mod et sådant valgresultat?«

Artiklen var foruroligende forud for sin tid. Med Jalta-konferencen fra 4. til 11. Februar 1945 opdelte Josef Stalin, Winston Churchill og F. D. Roosevelt Europa i interessesfærer, og Stalin fik accept til at underlægge sig dele af Østeuropa på samme måde, som vestmagterne satte sig på Vesteuropa. I efterkrigstiden skulle det gå nøjagtig som Berlingskes tvangsartikel forudså, nemlig at demokratierne i øst blev undermineret og at landene blev underlagt sovjetisk herredømme. Selv tvangsartikler kunne indeholde sandfærdigheder.

En række historikere har set det 20. århundredes historie som en langstrakt tragedie, hvor totalitære bevægelser i samspil med hinanden myrdede og undertrykte mennesker. I Hviderusland, Ukraine og nærområderne blev mennesker sultet til døde og myrdet allerede fra 1920erne af kommunisterne. Ugerningerne fortsatte under nazismen og senere igen under kommunismen. Stalins pagt med Hitler 1939-1941 var med til at forværre forholdene for millioner af mennesker. Og efter krigen måtte mange jøder sande, at de først havde været ofre for nazismen og efterfølgende atter blev det for kommunismens undertrykkelse. At isolere grusomhederne til den nazistiske æra og gøre nazismen identisk med det 20 århundredes dæmoni er en indskrænkning af vor forståelse af århundredet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.