Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

29. april: Danmarks flæske-eksport

Nyslagtede svin i Kødbyen i København, 1940
Nyslagtede svin i Kødbyen i København, 1940

Berlingske Tidende kunne 29. april bringe en artikel fra Sverige, der berettede, at den svenske presse skildrede den danske ernæringssituation i meget dystre farver. Svenske medier skrev, at den tyske besættelsesmagt nærmest havde plyndret Danmark, så der herskede nød i den danske befolkning. Artiklen i Berlingske var sandsynligvis indsat af den tyske censur for at imødegå denne skildring. Artiklen refererede nemlig den svenske avis Aftonbladet, der skrev, at svenskerne nød godt af den danske flæskeeksport, så der altså ikke var tale om nød i Danmark, når de kunne eksportere. I artiklen fortælles det også, at Danmark tillige eksporterede flæsk til Norge.

Det var sandt nok, at Danmark eksporterede landbrugsprodukter - herunder flæsk. Det britiske marked, der tidligere havde aftaget 70 % af eksporten, faldt med besættelsen bort. I stedet steg eksporten til Tyskland fra godt 25 % til godt 75 %.Tyskerne opkøbte stort, og betalingen til dansk landbrug blev taget af en dansk-tysk konto i den danske nationalbank, hvilket i praksis betød, at det var Danmark selv, der betalte, og så håbede man, at tyskerne senere ville betale gælden tilbage. Da krigen begyndte at gå skævt for Tyskland, bristede dette håb. Men det gik efterhånden op for de danske myndigheder, at den store eksport til Tyskland var et godt politisk forhandlingskort. Så længe Danmark eksporterede, var Tyskland interesseret i at samarbejde med danske myndigheder, så Danmark forblev fredeligt.

Tyskland havde sine problemer med fødevareforsyningen og måtte importere godt 17 %, og Adolf Hitler frygtede, at der kunne blive tale om en alvorlig krise, som det var ved at udvikle sig til i 1942. For at holde krigsmoralen oppe og undgå befolkningens utilfredshed var det afgørende, at forsyningerne til det hjemmetyske marked var tilfredsstillende. Gennem en effektiv udnyttelse af de besatte lande lykkedes denne politik et godt stykke hen ad vejen.

Den danske historiker Joachim Lund har opgjort den danske eksport til Tyskland og skriver, at Danmark i årene 1940-41 og 1942-43 stod for ca. 23,4 % af Tysklands import af fisk. I samme periode dækkede dansk eksport 17,3 % af Tysklands indførsel af kød, 39,3 % af smørimporten. Danmark var Tysklands største leverandør af smør. De danske leverancers betydning steg yderligere i krigens sidste år.

Den store danske eksport var derfor vigtig for de tyske beslutningstagere, og Adolf Hitler gav i foråret 1944 ordre til at gøre alt for at opretholde de danske leverancer. Den politiske krise fra 29. august 1943, hvor den danske regering gik af og modstanden voksede, havde i praksis ingen betydning for det økonomiske samarbejde, der faktisk voksede i krigens sidste fase. Danmark nød som nation godt af krigen, og bruttonationalproduktet voksede støt. Med historikeren Joachim Lunds ord, kom Danmark til at udgøre en vigtig hylde i Hitlers europæiske spisekammer.

Man kan stille hypotetiske spørgsmål om, hvor stor betydning dansk eksport havde for tyskernes loyalitet over for det nazistiske regime og for soldaternes og befolkningens kampmoral. Og man kan endvidere spørge, om dansk samarbejde, der omfattede meget andet end landbrugseksport, forlængede krigen. Diskussionen rører  ved hele det betændte emne om samarbejdspolitikkens moralske grænser. Historikere med forståelse for samarbejdspolitikken har argumenteret med, at danske producenter og politikere ikke kunne undgå at eksportere og samarbejde, for hvis man havde nægtet, havde tyskerne  brugt grove metoder til at sikre sig import. Kritikere af samarbejdspolitikken har derimod peget på, at man var overivrig efter at opfylde tyskernes krav, og hvis alle lande i Europa havde samarbejdet, som danskerne gjorde, for at bruge fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussens ord, var Europa blevet nazistisk.

I dag siger frihedskæmperen Jørgen Kieler, der var gruppeleder i modstandsgruppen Holger Danske, til Berlingske: »Vi unge mennesker var udmærket klar over, at kampen mod nazismen var international, og vi vidste, hvad vi var oppe imod. Det var ikke blot en kamp for Danmarks overlevelse. Hvis nazismen havde vundet og alle havde samarbejdet som mange danskere, jamen så havde samarbejdspolitikken jo alligevel ikke nyttet noget, for så var Danmark alligevel gået under.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.