Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

29-årig sigtes for salg af dødbringende fyrværkeri

Nordjyllands Politi fremstiller fredag en 29-årig mand i grundlovsforhør. Han sigtes for at have solgt de krysantemumbomber, der kostede tre mænd livet nytårsaften.

Den 29-årige mand, der torsdag blev anholdt i forbindelse med efterforskningen af de to dødelige fyrværkeriulykker i Nordjylland nytårsaften, bliver fredag klokken 12 fremstillet i grundlovsforhør. Det oplyser Nordjyllands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Politiet vil kræve manden varetægtsfængslet. Han sigtes for at have forvoldt skade på andre i forbindelse med dødsulykkerne, fordi han mistænkes for at have solgt krysantemumbomberne til både den 37-årige familiefar, der mistede livet i Assens, og de to yngre mænd, der omkom i Skjellerup.

»Vi arbejder stadig intenst på at klarlægge, hvad der præcis er sket ved begge dødsulykker, men vi har en begrundet mistanke om, at den 29-årige anholdte har solgt krysantemumbomberne til begge selskaber. Vi har udført en ransagning og fundet effekter og andet fyrværkeri, som støtter vores mistanke,« siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

Den 24-årige mand, der ligeledes blev anholdt torsdag, løslades derimod igen, idet han ifølge politiet kun har spillet en mindre rolle ved salget af det ulovlige fyrværkeri.

»Han blev anholdt klokken 11.40 torsdag, men vi løslader ham fredag formiddag, fordi vores efterforskning har vist, at han spillede en så lille rolle, at vi ikke kan bringe det i grundlovsforhør,« siger Frank Olsen.

Nordjyllands Politi oplyser, at den 29-årige mand blev anholdt og nu sigtes på baggrund af vidneafhøringer og henvendelser fra offentligheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.