Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

28.000 frivillige indsamlede 34 millioner til kræftsagen

Kræftens Bekæmpelse har været i skarp konkurrence med vejret og affaldsindsamling om danskeres opmærksomhed.

Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen takker danskerne for 34,1 millioner indsamlede støttekroner. Colourbox
Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen takker danskerne for 34,1 millioner indsamlede støttekroner. Colourbox

8.000 frivillige har søndag indsamlet 34,1 millioner kroner ved den årlige landsindsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Det oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Direktør Leif Vestergaard Pedersen er særdeles tilfreds med resultatet, selv om det er et stykke fra sidste års rekordresultat på 37,4 millioner kroner.

- Der er grund til at kippe med flaget for danskernes hjælpsomhed og gavmildhed, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han fortæller, at det solrige vejr søndag har været en udfordring, fordi det sendte mange danskere ud af hjemmene.

- Vi må nok sige, at vejret har været lige til den gode side.

- Nogle indsamlere har meldt forfald. Og folk har brugt det gode vejr til at lave forskellige ting udenfor og har derfor ikke været hjemme, når vi har banket på døren, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Indsamlingsdagen har også været i konkurrence med Danmarks Naturfredningsforening, der søndag har haft den årlige affaldsindsamling.

- Når Danmarks Naturfredningsforening samler affald, så trækker de nogle gange på de samme aktive mennesker, vi trækker på. Og de, der samler affald ind, er så ikke hjemme, når vi ringer på døren.

- I det lys synes jeg, det er gået fantastisk godt, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han forventer, at de 34,1 millioner kroner vil stige lidt de kommende dage, når folk, som ikke har været hjemme, kommer hjem og finder en besked fra Kræftens Bekæmpelse i postkassen.

Landsindsamlingen har fundet sted hvert år siden 1986.

De indsamlede støttekroner går hovedsageligt til forskning og støtte af patienter med kræft.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.