Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

26-årig mand pakkede og sendte dopingmidler ud i høreværn

Dopingmidlerne blev sendt til kunder i høreværn, fortæller en af de involverede i Danmarks største dopingsag.

Arkivfoto
Arkivfoto

Forsendelsesmetoderne i Danmarks største dopingsag var alternative, for at ingen skulle fatte mistanke om pakkernes reelle indhold.

Det fortæller en af de tre anklagede mænd, der tirsdag afgiver forklaring i Københavns Byret.

- Jeg pakkede det i høreværn stort set hver gang. Det var det, der altid blev gjort. Jeg fik i starten vist, hvordan man gjorde, forklarer den 26-årige mand.

De tre mænd er anklaget for at drive et velfungerende firma, der solgte dopingmidler til kunder rundt omkring i Europa via det såkaldte mørke net.

Men ifølge forsvareren havde den 26-årige kun en mindre praktisk rolle i foretagendet. Han pakkede forsendelserne, men var ikke hjernen bag.

Det forklarer manden også selv i retten.

- Jeg havde ikke noget at lave på det tidspunkt, og det var en måde at tjene ekstra penge på, siger han.

Han var ansat af en af de andre anklagede, som har erkendt besiddelse med henblik på videresalg af cirka 800.000 dopingmidler og 100.000 lægemidler.

Den 26-årige blev i løn betalt omkring 9000 kroner om måneden i form af bitcoins.

Ifølge anklageren fremstillede de tre mænd selv dopingmidlerne på ganske professionel vis i et sommerhus i Frederiksværk. Her fandt politiet ved ransagningen et laboratorium og egen emballage.

Men den 26-årige nægter al kendskab til fremstilling af de ulovlige dopingmidler. Han pakkede kun forsendelserne, fastholder han.

En forklaring, som anklageren spørger meget ind til og har svært ved at forstå.

- Hvorfor interesserede du dig slet ikke for, hvordan stofferne blev fremstillet, spørger senioranklager Andreas Christensen.

- Det gjorde jeg bare ikke. Jeg havde nok at se til med skole og træning og så videre, forklarer manden.

Sagen fortsætter over mange retsdage, og der ventes dom i slutningen af maj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.