Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

26-årig dømt for at voldtage sin ekskæreste og sin mor

En mand skal fem år i fængsel for to voldtægter. Han nægter sig skyldig og overvejer, om han vil anke.

Med få ugers mellemrum voldtog en 26-årig mand både sin ekskæreste og sin mor. Det har kostet ham fem års fængsel ved Retten i Hjørring. Scanpix/Henning Bagger
Med få ugers mellemrum voldtog en 26-årig mand både sin ekskæreste og sin mor. Det har kostet ham fem års fængsel ved Retten i Hjørring. Scanpix/Henning Bagger

En 26-årig mand er ved Retten i Hjørring blevet idømt fem års fængsel for med få ugers mellemrum at have voldtaget både sin ekskæreste og sin mor.

Det skriver Nordjyske.

I marts sidste år voldtog manden sin ekskæreste på hendes bopæl. Hun anmeldte voldtægten til politiet, men i det efterfølgende grundlovsforhør fandt dommeren, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Knap tre uger senere voldtog han så sin mor, som han boede hos på det tidspunkt. Derefter blev han varetægtsfængslet.

Ifølge nordjyske.dk nægtede manden sig skyldig, da sagen blev behandlet i retten.

Han forklarede, at ekskæresten frivilligt havde haft samleje med ham. Episoden med sin mor kunne han ikke huske.

Den 26-årige har nu 14 dage til at afgøre, om han vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.