Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

25-årig ramt af skud på Nørrebro har banderelationer

Et skyderi på Nørrebro onsdag aften har formentlig rod i den verserende bandekonflikt i København.

Arkivfoto: Politiaktion mod bandemedlemmer på Nørrebro.
Arkivfoto: Politiaktion mod bandemedlemmer på Nørrebro.

København. Det var en 25-årig mand, der blev ramt af skud onsdag aften på Nørrebro i København. Han har banderelationer.

Det oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer, der ikke vil svare på, hvilken bande manden har relationer til.

Skyderiet fandt sted ved Folkets Park i Griffenfeldsgade, hvor der skal være affyret et enkelt skud, som manden blev ramt af.

Der er formentlig tale om et banderelateret skyderi.

- Det er klart, at når den forurettede er banderelateret, så er det nærliggende, at vi kigger i retning af en banderelateret hændelse.

- Men man skal holde alle muligheder åbne, og det gør vi også, siger Torben Svarrer.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 20.20. Politiet leder fortsat efter gerningsvåben og gerningsmanden eller -mændene.

- Der er ikke nogen anholdte, og der er heller ingen mistænkte. Vi ved ikke, hvem der har afgivet det her skud, siger vicepolitiinspektøren.

Griffenfeldsgade ligger i det område, hvor banden Loyal To Familia, LTF, holder til.

LTF har siden foråret haft en konflikt med blandt andet banden Brothas, der holder til i Mjølnerparken på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.

De talrige skyderier, der hen over sommeren og i efteråret har plaget København, tilskrives konflikten mellem de to bander.

Den verserende bandekonflikt har indtil videre kostet to menneskeliv.

Den 31. oktober bliver tre mænd med tilknytning til Brothas ramt af skud, da der fra en bil bliver affyret en byge af skud mod dem. En af de ramte - en 30-årig mand - bliver dræbt.

Tre dage senere bliver en 20-årig mand natten til 3. november skudt og dræbt, da han kommer kørende i sin bil i Tingbjerg i det nordvestlige København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.