Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

25 år efter Maastricht-nej: Undtagelser står mejslet i granit

Selvom Danmark over 400 gange aktiveret sine forbehold i EU, så har diplomater og embedsmænd arbejdet på højtryk for at afbøde konsekvenserne. Derfor ser ingen i dag nogen grund til at afskaffe dem.

Uffe Ellemann-Jensen med roligan-halstørklæde foran et EU-flag...
Uffe Ellemann-Jensen med roligan-halstørklæde foran et EU-flag...

Over 400 gange har Danmark aktiveret sine EU-forbehold, siden vælgerne for 25 år siden sendte chokbølger gennem Europa med deres nej til Maastricht-traktaten. Et par uger efter vandt vi europamesterskabet i fodbold og var alligevel ikke visket af landkortet. Og et år senere i 1993 havde den daværende regering forhandlet fire undtagelser på plads for Danmark, som kunne samle et flertal blandt vælgerne.

Her under fejringen af sølvbrylluppet for den danske nej er der stort set ingen, der forestiller sig, at forbeholdene kan fjernes inden for en overskuelig fremtid. Efter to mislykkede forsøg på at få et ja i hus – til euroen i 2000 og til det retlige samarbejde i 2015 – står forbeholdene stærkere end nogensinde.

Det er den EU-positive Tænketanken Europa, der har gennemgået 25 års konsekvenser af forbeholdene og fundet frem til, at de et aktiveret over 400 gange.

»Efter Storbritanniens exit-beslutning er Danmark ved at blive forvandlet til det yderste land i EU-samarbejdet, og det eneste medlemsland, der har taget så mange forbehold over for så centrale dele af EU,« hedder det i tænketankens rapport.

For de to største ja-partier, Venstre og Socialdemokratiet, er holdningen klar: Ingen nye afstemninger foreløbig.

»Danskerne har sagt nej de gange, vi har forsøgt, og så må vi jo navigere inden for de politiske realiteter, der er,« siger socialdemokratiets europaordfører, Peter Hummelgaard.

»Vi er ikke på vej med krav om folkeafstemning hverken i morgen eller i overmorgen. Der bliver nødt til at være en akut brændende platform for at overbevise danskerne om, at vi kan intensivere samarbejdet på de områder, der har været mejslet i sten de seneste 25 år.«

Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen, siger:

»Forbeholdene placerer Danmark længere ude i periferien, end Venstre mener, vi bør stå. Vi vil stadig gerne af med forbeholdene, men hvornår det bliver, kan jeg ikke sige. Der skal være et aktualiseret behov og tegne sig et flertal i befolkningen for det.«

Til gengæld er det gennem 25 år lykkedes danske embedsmænd og ministre at afbøde konsekvenserne af de danske undtagelser, viser gennemgangen fra Tænketanken Europa.

»Igennem årene er der været brugt enorme diplomatiske og politiske ressourcer i EU på at navigere uden om de værste konsekvenser af forbeholdene, at indgå parallelaftaler, operationelle aftaler og begrænsede tilvalg i mellemstatslige aftaler i det omfang, det har været muligt. Og i den forstand har de danske regeringer udvist stor kreativitet og innovationsevne. Selv hvor der næsten var uoverstigelige juridiske forhindringer, er det tit lykkedes at få overtalt og presset EU-partnerne til at strække sig langt for at hjælpe Danmark,« hedder det i analysen fra tænketanken.

Ifølge EU-professor Marlene Wind, Københavns Universitet, er netop indsatsen for hele tiden at »arbejde sig rundt om« forbeholdene årsagen til, at der ikke er opstået nogen brændende platform for at afskaffe dem.

»Hvis man havde taget forbeholdene bogstaveligt og ageret på basis af dem, så ville der være større muligheder for at komme af med dem,« siger hun og tilføjer:

»Det er ikke, fordi man har gjort noget forkert. Diplomater har gjort det, de altid skal gøre, nemlig at handle ud fra Danmarks interesser, men man må være ærlig at sige, at når man med lodder og trisser har kompenseret på alle ledder og kanter, så har det betydet, at folk med rette har kunnet sige, at forbeholdene ikke har haft nogen betydning, og hvorfor skulle vi så ikke bare beholde dem?«

På forsvarsområdet er det danske forbehold blevet aktiveret i alt 141 gange, hvilket betyder, at der er en række fælles EU-aktioner, som Danmark ikke har kunnet deltage i. Blandt andet mod menneskesmuglere i Middelhavet og mod pirater ud for Afrikas østkyst. Begge områder, som ifølge Tænketanken Europa burde være i dansk interesse.

Flere gange er det dog lykkedes »at arbejde sig uden om« forbeholdet. Blandt andet har det danske forsvar tre gange sendt fly til grænseovervågning i Afrika og Middelhavet, fordi det foregik gennem EUs grænsesamarbejde Frontex, som Danmark er med i, ligesom vi har kunnet deltage, så snart NATO også var med, eller hvis der har været tale om civile opgaver.

På det retlige område står Danmark i dag uden for en fjerdedel af de bindende retsakter. Med snilde, vaseline og skohorn er Danmark alligevel med i de væsentligste dele af samarbejdet. Det gælder senest med aftalen om Europol og tidligere med parallelaftaler på centrale områder. At Danmark er med i Schengen-samarbejdet om de åbne grænser har desuden betydet, at vi alligevel på en række områder er med. Også med hensyn til euroen er det lykkedes at være halvt eller trekvart med.

»Danmark har minimeret omkostningerne ved at stå udenfor, fordi politikerne har arbejdet sig rundt om forbeholdet ved at holde fast i fastkurspolitikken og binde kronen til euroen,« hedder det i tænketankens analyse.

Danmark deltager på grund af euro-forbeholdet ikke i 155 retsakter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.