Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

24 skoler melder sig frivilligt til sprogprøver i 0. klasse

En del skoler i udsatte boligområder har meldt sig til at være prøvekaniner på sprogprøver i 0. klasse.

Arkivfoto. En del skoler i udsatte boligområder har meldt sig til at være prøvekaniner på sprogprøver i 0. klasse.
Arkivfoto. En del skoler i udsatte boligområder har meldt sig til at være prøvekaniner på sprogprøver i 0. klasse.

24 skoler i udsatte boligområder har taget imod et tilbud fra Undervisningsministeriet om at deltage i en forsøgsordning med sprogprøver for børn i 0. klasse. Det skriver DR.

Sprogprøverne bliver fra skoleåret 2019/2020 obligatoriske for alle skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder.

Det er en del af den politiske aftale om parallelsamfund, som regeringen tidligere på året indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Ifølge den politiske aftale om sprogprøverne skal de ledsages af intensiv undervisning i dansk.

Klarer børnene dem ikke, kan de få ekstra undervisning i sommerferien og en chance for en ny prøve lige inden 1. klasse. Men konsekvensen kan være, at nogle børn ikke rykker op.

I alt fik 44 skoler mulighed for at tilmelde sig pilotprojektet i det kommende skoleår, hvoraf 24 altså har tilmeldt sig, mens 20 ikke har tilmeldt sig.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger til DR, at antallet af tilmeldte skoler er bragende flot.

»Det ligger helt klart over, hvad jeg umiddelbart havde forventet. For det er jo frivilligt at deltage her i år 1, så at så mange skoler kaster sig ud i det meget vigtige arbejde med at løfte sproget for den her gruppe af elever, er jeg meget glad for og stolt over,« siger Merete Riisager.

Regeringens omfattende udspil til bekæmpelse af ghettoer, parallelsamfund, som regeringen præsenterede tidligere på året, indeholder også en aftale om selve de udsatte boligområdet.

Den er lavet mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF og betyder, at der i 2030 maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i de områder, der gennem fire år har stået på ghettolisten.

Dem betegner politikerne som »hårde ghettoer«.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.