Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

24-årig mand sigtet for at tilslutte sig Islamisk Stat

Seks personer er nu sigtet for at lade sig hverve af Islamisk Stat. Yderligere fire er fængslet in absentia.

En 24-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet sigtet for at lade sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat. Scanpix/Maher Al Mounes
En 24-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet sigtet for at lade sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat. Scanpix/Maher Al Mounes

Frederiksberg. En 24-årig mand er onsdag i Retten på Frederiksberg blevet sigtet for at have ladet sig hverve af den militante gruppe Islamisk Stat.

Han har angiveligt været i Syrien i perioden fra omkring 1. september og frem til et ukendt tidspunkt. Her skal han have tilsluttet sig terrororganisationen IS, lyder sigtelsen.

Den unge mand blev anholdt tirsdag formiddag omkring klokken 10.45. Den sigtede har sort hår og skæg og er iført en hvid T-shirt, blå shorts og et par sorte adidas-støvler.

Han nægter sig skyldig, fastslår hans forsvarer.

Med sigtelsen er i alt seks mænd nu fængslet, sigtet efter straffelovenes paragraf 114 c, stk. 3, der handler om at lade sig hverve til terrorisme.

Yderligere fire er fængslet in absentia, hvilket betyder, at de ikke har været til stede ved deres fængsling, og at politiet blandt andet kan efterlyse personerne internationalt.

Samtlige retsmøder er foregået bag lukkede døre, og det er derfor begrænset, hvad offentligheden ved om sigtelserne. En enkelt detalje er dog sluppet ud. Meget tyder nemlig på, at lækkede dokumenter fra Islamisk Stat spiller en rolle i de fleste af sagerne.

Politiet har i fire ud af fem tidligere tilfælde peget på præcise datoer for, hvornår tilslutningen til IS skal være foregået. Datoerne er 16. juni, 1. juli, 9. september og 11. november.

Antagelsen, om at dokumenterne bliver aktivt brugt af politiet, bakkes op af en retssag, der i disse dage er i gang i Retten i Glostrup.

Her er en 24-årig dansktyrker tiltalt for at lade sig hverve af IS, og anklagemyndigheden har i stor still benyttet sig af IS-papirerne som en del af bevisførelsen. Af papirerne fremgår blandt andet datoen for indrejse og indrejsedestination.

Papirerne har formentlig også været i spil i forbindelse med anholdelse af onsdagens 24-årige sigtede. Hans grundlovsforhør foregår dog bag lukkede døre, og dermed er det altså ikke muligt at høre, hvad der har ligget til grund for politiets anholdelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.