Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

24-årig anklages for støtte til al-Shabaab

En dansksomalisk mand fra Aarhus anklages for at være taget til Somalia for at tilslutte sig ekstremistgruppen al-Shabaab og for at have virket som imam.

En dansksomalisk mand fra Aarhus anklages for at være taget til Somalia for at tilslutte sig ekstremistgruppen al-Shabaab og for at have virket som imam.
En dansksomalisk mand fra Aarhus anklages for at være taget til Somalia for at tilslutte sig ekstremistgruppen al-Shabaab og for at have virket som imam.

Der har været adskillige sager om herboende udlændinge og danske statsborgere, som er draget til Syrien for at tilslutte sig den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Men nu skal Retten i Aarhus tage stilling til, om en 24-årig dansk-somalisk mand fra Aarhus lod sig hverve af ekstremistgruppen al-Shabaab i Somalia.

Det mener anklagemyndigheden, der har tiltalt ham for at tilslutte sig organisationen og lade sig træne til at begå terrorhandlinger.

Han skal ifølge anklageskriftet også have fungeret som koranlærer og imam i de områder, som blev kontrolleret af gruppen.

Det ligger fast, at den 24-årige er meget interesseret i religion. Inden afrejsen til Somalia i september 2013 studerede han Mellemøst-studier på universitetet i Manchester.

Britisk politi mener, at han her var en del af et islamistisk netværk.

Netværket bestod ifølge politiet af radikaliserede personer, blandt andre den tiltaltes fætter, som er dømt i England for at have været bindeled til britiske syrienkrigere.

En anden person fra dette netværk er en finsk statsborger ved navn Joel Nur. Nur, der har boet i Danmark, blev i marts ved Retten i Esbjerg idømt fire års fængsel for at tilslutte sig IS.

Den tiltaltes søster var indkaldt til at vidne om broren. Hun fortalte, at den 24-årige er en meget belæst mand:

»Han har brugt meget tid på at læse koranen og kan den udenad. Det er en slags hobby for ham,« forklarede hun.

Hun sagde også, at familien var chokeret, da man fandt ud af, at broren angiveligt befandt sig i Somalia.

Chokket blev ikke mindre af, at to yngre tvillingsøstre på 16 år i 2014 forsvandt fra den ene dag til den anden.

Familien fandt senere ud af, at de var taget til Syrien for at gifte sig med IS-krigere.

Den tiltalte i sagen nægter sig skyldig i anklagen.

Han siger, at han ganske rigtigt var i Somalia. Men han blev taget til fange af en kriminel gruppering og opholdt sig i landet mod sin vilje. Han hævder også, at han blev udsat for tortur.

Der ventes at falde dom i sagen i slutningen af juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.