Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

23-årig mand ramt af flere skud foran sin egen opgang

Yngre mand set løbe fra boligblok i Herlev efter skyderi, der sandsynligvis skete med en pistol.

En 23-mand er sent tirsdag aften blevet ramt af op til tre skud i overkroppen i nærheden af sin bolig i Perikumhaven i Herlev, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Offeret er bragt til behandling på Rigshospitalet og er ifølge politiet uden for livsfare, oplyser vagtchef Thomas Christensen.

- Vi får klokken 22.10 en anmeldelse om, at en 23-årig mand er ramt af to til tre skud i brystet og maven. Da vi kommer derop, befinder manden sig i sin lejlighed, siger vagtchefen.

En ambulance bragte derefter den sårede mand til Rigshospitalet.

Vidner har oplyst, at skuddene faldt foran den opgang, hvor offeret har sin lejlighed.

- En cirka 20-årig mand af mellemøstlig udseende og almindelig af bygning er set løbe fra stedet i sydlig retning. Han var iført en sort dynejakke og mørke bukser, siger vagtchefen.

En bror til den tilskadekomne befandt sig i lejligheden, da politi og ambulance ankom.

- Vi har talt med broren, mens det endnu ikke har været muligt at tale med den 23-årige mand, fordi han bliver behandlet på hospitalet, oplyser vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke sige noget om motivet til hændelsen, eller om den er banderelateret. Gerningsvåbnet menes at være en pistol.

- Men jeg kan sige så meget, at den 23-årige i forvejen er kendt af politiet, siger Thomas Christensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.