Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

22-årig varetægtsfængsles i fire uger efter dødsulykke

En ung mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger efter dødsulykke mandag.

En ung mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger efter dødsulykke mandag.
En ung mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger efter dødsulykke mandag.

En mand på 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag.

Den 22-årige er sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel, efter at han mandag var én af tre personer, der kørte galt i en bil ved Nykøbing Falster.

Ulykken resulterede i, at en 44-årig kvinde mistede livet, efter at hun blev slynget ud af bilen.

Den unge mand nægter sig skyldig i sigtelsen for uagtsomt manddrab.

Politikommissær ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Bo von Wurden oplyser, at der er en familiær relation mellem den afdøde kvinde og den 22-årige mand.

Ulykken skete mandag på Ovstruplundvej ved Taaderup, der ligger uden for Nykøbing Falster, hvor bilen røg ud i rabatten og havnede på en mark. Klokken 15.12 modtog politiet meldingen om ulykken.

Den 44-årige kvinde var passager i bilen, hvor der også sad to unge mænd på henholdsvis 22 og 23 år. De to mænd kom ikke nævneværdigt til skade i ulykken.

Politiet anholdt i første omgang begge mænd, da det ikke stod klart, hvem der førte bilen. Men efter de første afhøringer mente politiet, at det var den 22-årige, som sad bag rattet.

Den 23-årige blev løsladt efter endt afhøring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.