Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

21-årig fængslet for knivdrab på Amager

Ved et grundlovsforhør torsdag aften er en mand blevet fængslet for at have slået en 27-årig mand ihjel.

København. Tidligt torsdag morgen blev en 27-årig mand fundet dræbt af knivstik i en lejlighed på Amager.

Kort efter anholdt politiet to mænd på 19 og 21 år. Den yngste blev løsladt først på aftenen, mens den anden blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet.

Her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Offeret blev fundet død i en lejlighed på Bredagervej 29 nær Københavns Lufthavn.

- Der var nogle, som havde set en forvirret mand løbe rundt i området herude.

- Andre havde hørt, at der kunne være sket noget i en lejlighed. Så der var flere forskellige grunde til, at politiet kom herud, sagde efterforskningsleder Robert Jensen tidligere på dagen.

Han oplyste, at de mistænkte ikke blev anholdt i lejligheden, men i nærheden af det formodede gerningssted. Den ene blev pågrebet cirka klokken 07.20, den anden knap to timer senere.

Efterforskningslederen har ikke kunnet sige noget nærmere om motivet, men har fortalt, at de tre mænd kendte hinanden.

I forbindelse med politiaktionen torsdag morgen valgte politiet at afspærre både opgangen på Bredagervej og en del af Skottegården, et andet boligområde i nærheden.

Desuden valgte politiet desuden at forbyde metroen at stoppe på stationerne Femøren og Kastrup, mens den indledende efterforskning fandt sted.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.