Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

2017 bliver et stort royalt år: Her er de mange mærkedage

Året byder på en masse kongelige mærkedage i form af runde fødselsdage, bryllupsdage og – måske – en forlovelse.

JANUAR:

  • Den 8. januar fylder Kronprinsparrets yngste, tvillingerne Vincent og Josephine, seks år. Dermed er de i skolealderen og skal med al sandsynlighedbegynde på Tranegårdsskolen i Hellerup, hvor deres to ældre søskende, 11-årige prins Christian og ni-årige Isabella, også går.

FEBRUAR:

  • Kong Harald af Norge fylder 80 år den 21. februar. Det samme gør hans hustru, dronning Sonja, den 4. juli. Parret forventes ifølge norsk Se og Hør at fejre deres tilsammen 160 år med en stor fest i maj, skriver Billed Bladet.
  • Den engelske dronning Elizabeth fejrer sit 65-års regeringsjubilæum den 6. februar. Det er første gang, en engelsk monark kan fejre den milepæl. Elizabeth overhalede nemlig sin tipoldemor dronning Victoria som længstsiddende regent sidste år. Hun er desuden verdens ældste nulevende regent.

APRIL:

  • Den 21. april kan prinsesse Isabella fejre sin første runde fødselsdag. Ti år fylder Kronprinsparrets ældste datter.
  • Hollands kong Willem-Alexander fylder 50 år den 27. april, og man regner med, at han kommer til at holde en stor fest, hvor blandt andre vores danske kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er inviteret.

MAJ:

  • Verdens måske mest berømte brudepige – den engelske hertuginde Kates søster, Pippa Middleton siger, ‘I do’ til sin forlovede James Matthews i maj. Datoen er dog ikke fastsat, men det bliver efter alt at dømme i maj. Og med vielsen i St Englefield tæt på hendes forældres hjem, hvor festen bliver holdt.

JUNI:

  • Dronning Margrethe og prins Henrik kan fejre hele 50 år som ægtepar den 10. juni. Men den festlige dag bliver – modsat parrets sølvbryllup i 1992 – afholdt ganske privat, oplyste Hoffet sidste år.

    »Alderen spiller en stor rolle. Vi vil gerne fejre vores guldbryllup privat. Helt privat,« uddybede prins Henrik til BT på sin fødselsdag sidste år.

Da Dronningen var på sommertogt på Færøerne i juni, løftede hun lidt af sløret for planerne for dagen.

»Min mands 80-års fødselsdag blev fejret nede på Cayx, og det synes vi egentlig, var rigtig, rigtig godt. Detgør vi nok... noget tilsvarende,« fortalte hun til Billed Bladet

  • Til sommer bliver prins Joachims ældste søn prins Nikolai, student fra Herlufsholm skole, hvor hanbegyndte som kostelev i 10. klasse i 2014, og hvor han siden også har taget gymnasiet.
  • Også hans far prins Joachim og onkel, kronprins Frederik, tilbragte et år på kostskole. De gik på Ecole des Roches i Normandiet i Frankrig, efter de havde afsluttet deres skolegang på Krebs’ Skole i 1982. Herefterbegyndte de på Øregaard Gymnasium nord for København, hvorfra de begge blev studenter i 1986.

JULI:

  • Den svenske kronprinsesse Victoria runder et skarpt hjørne. Hendes 40-års fødselsdag den 14. juli bliver fejret på Öland, som traditionen foreskriver.

AUGUST:

  • Den 31. august er det 20 år siden, at den engelske prinsesse Diana døde alt for tidligt. I den forbindelse bliver prins William og prins Harrys mor hyldet med en særlig udstilling ved navn ‘Diana: Her Fashion Story’ på Kensington Palace. Den åbner allerede den 27. februar.

SEPTEMBER:

  • Mary Fonden, kronprinsesse Marys hjertebarn, fejrer tiårs jubilæum den 11. september.
  • Dronningens ældste barnebarn, prins Nikolai, træder ind i de voksnes rækker den 28. august, hvor han fylder 18 år.

    Kommunikationsrådgiver Henrik Byager har tidligere gættet på, at de kongelige børn har adgang til verdens bedste universiteter, når de skal læse videre.

    »De kan frit vælge mellem de store universiteter som Harvard, Princeston og Oxford,« har han fortalt til BT.

NOVEMBER:

  • Dronning Elizabeth og prins Philip kan fejre, at de har været gift i 70 år den 20. november.

2017 - ÅRETS JOKER:

  • Bliver 2017 mon året, hvor den engelske prins Harry bliver forlovet? I efteråret bekræftede det engelske hof gennem en højst usædvanlig pressemeddelelse, at den 32-årige prins danner par med den canadiske skuespiller Meghan Markle, der især er kendt for sin rolle i tv-serien ’Suits’.

    »Hans kæreste, Meghan Markle, har været offer for en bølge af misbrug og chikane,« lød det i meddelelsen fra Kensington Palace.

    Også prins William udsendte i sin tid en lignende meddelelse, hvilket må tyde på, at forholdet er temmelig seriøst. Harry og Meghan har efter alt at dømme kendt hinanden siden sommer, og hun besøgte ham også i London lige inden jul.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.