Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»20 procent er talent, resten er hårdt arbejde«

Janteloven er vendt på hovedet. Talentakademier popper op i alverdens afskygninger, og i Ishøj studerer to 12-talstalenter, som aktivt dyrker deres evner. Men den nye tendens lukker ned for fællesskabet, som »Jante« ellers var frontløber for, lyder det.

Sara Naaman (tv.) og Sara Sakjah, går begge går på Ishøj Gymnaisum,  og har netop afsluttet Akademiet for Talentfulde Unge. De er begge meget bevidste om at dyrke deres talenter, men understreger samtidig, at det at opnå resultater et langt stykke hen ad vejen handler om hårdt arbejde.
Sara Naaman (tv.) og Sara Sakjah, går begge går på Ishøj Gymnaisum,  og har netop afsluttet Akademiet for Talentfulde Unge. De er begge meget bevidste om at dyrke deres talenter, men understreger samtidig, at det at opnå resultater et langt stykke hen ad vejen handler om hårdt arbejde.

Ambitionerne er høje, men ordene er forsigtige. Sara Sakjah og Sara Naamen venter uden for hovedindgangen ved det store, mørkerøde murstensbyggeri i Ishøj – bedre kendt som gymnasiet også kaldet CPH West.

Sara Sakjah er 18 år og går i 3.g. Det sorte tørklæde indrammer hendes ansigt og de mørkebrune øjne. Hun læser kinesisk på højniveau og har i alt fem A-fag.

»Jeg vil gerne presse mig selv til at yde det maksimale. Så kan jeg være tilfreds med mig selv. Så ved jeg, at jeg ikke kan nå længere,« fortæller hun.

Pigerne går den direkte vej ad gymnasiets blinde gange. Sara Sakjah sætter sig i en grå sofa, svinger det ene ben over det andet, og læner sig lidt frem.

Ved siden af Sara Sakjah dumper Sara Naamen ned i sofaen. Hendes lange, krøllede hår snor sig langs hendes kinder. Hun er også 18, har fem A-fag og et gennemsnit på 12.

»I 1.g var jeg tilfreds med et 10-tal i dansk. Men det har udviklet sig. I takt med at jeg er blevet bedre til dansk, er jeg ikke tilfreds med et 10-tal længere, når jeg har fået 12. Så det handler om at nå sit eget loft,« forklarer hun.

De dyrker begge deres talent. Aktivt. For »20 procent er talent, resten er hårdt arbejde«, er de begge enige om.

Talentdyrkelse er blevet et nyt mantra, der er dukket op i kølvandet på en Jantelov, der er under forandring. En tendens som professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard sætter disse ord på:

»Man sætter sig selv først, så stort set alt, der står i Janteloven, er i opbrud.«

Talentakademier i mange afskygninger spirer frem i alle afkroge i Danmark. Fra Holstebro til Helsingør. Bl.a. Akademiet for Talentfulde Unge. Her, hvor både Sara Naamen og Sara Sakjah netop er dimitteret fra.

På akademiets hjemmeside står der, at »akademiets talenter er elever, som er blevet valgt ud i 1.g. på baggrund af lovende, særlige akademiske evner, bred faglig dygtighed og ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats«. Og akademiets projektleder, Nynne Afzelius, fortæller, at interessen for talent- og eliteinitiativer stiger »helt vildt« i Danmark.

Tallene siger det samme, for i 2007 havde akademiet 50 deltagere, og i år var der mere end 700 ansøgere på Sjælland, hvoraf 500 blev optaget. På landsplan blev 1.000 ud af 1.200 ansøgere optaget.

»Interessen for talent og elite er som at ride på en flodbølge. Det rykker virkelig,« siger Nynne Afzelius.

Løfter de kvikkeste

Sara Sakjahs forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. De har ikke haft de uddannelsesmuligheder, som deres børn er vokset op med i Danmark – muligheder man ikke skal spilde.

»Min mor er meget: »Du yder det bedste, og sådan skal det være. Hvis du ved, at du har gjort det bedste, skal du ikke være ked af dit resultat, men kunne du have gjort mere, så ved du, at du skal bebrejde dig selv«. Og det er sådan, jeg fungerer,« forklarer Sara Sakjah.

Forventningerne om at klare sig så godt, måske ligefrem at kunne kalde sig et talent, viser sig også hos tutorerne. Lektiehjælpsordningernes antal stiger markant i disse år, og My Academy, som tilbyder lektiehjælp, fortæller, at siden 2012 er antallet af elever steget fra 267 til 2.321 i 2014, med en omtrent ligelig fordeling mellem folkeskoleelever og gymnasieelever. På samme måde oplever MentorDanmark en kraftig stigning. I 2013 havde firmaet cirka 50 nye elever hver måned, der ønskede hjælp til hjemmearbejdet. Og i de første tre måneder af 2015 er der strømmet 500 nye studerende til om måneden.

Sara Naaman og Sara Sakjah, der begge går på Ishøj Gymnaisum, har netop har afsluttet Akademiet for talentfulde unge. Påskeserie. Der er sket et skifte i begrebet elite - det er blevet mere legalt at stræbe efter eliten.
Sara Naaman og Sara Sakjah, der begge går på Ishøj Gymnaisum, har netop har afsluttet Akademiet for talentfulde unge. Påskeserie. Der er sket et skifte i begrebet elite - det er blevet mere legalt at stræbe efter eliten.

Niklas Kany, direktør i MentorDanmark, fortæller, at cirka ti procent af eleverne har »stærke ambitioner«.

»Vi mærker helt klart, at det i Danmark er blevet mere og mere okay at få hjælp til lektier og fokusere på at dygtiggøre sig.«

Engang handlede det især om, at de svageste elever i klassen skulle løftes op på niveau med de andre. I dag er der også fokus på de stærke i klassen.

»Det er vigtigt at løfte bunden, det synes jeg i den grad, det er. Men det er også vigtigt at løfte og udfordre toppen,« siger Nynne Afzelius.

Og det er de to talenter enige i.

»Der er blevet sat rigtigt meget fokus på, at man ikke taber de elever, der måske ikke er så fagligt dygtige, men indtil for nylig har der ikke været fokus på de elever, som er øverst i det faglige hierarki, der ofte er blevet tabt, fordi de keder sig, fordi det er for nemt. De trænger til flere udfordringer, mere viden,« siger Sara Sakjah.

Men tidligere var det ifølge Poul Nissen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, ikke »stuerent« at sige, at nogle børn var begavede. Og i internationale sammenhænge er Skandinavien kendt for, at alle skal være ens og lige. Ingen må løbe hurtigere end andre.

»Der er en formening om, at der er en del børn, der ikke får deres potentialer udviklet, fordi det simpelthen er for kedeligt i skolen. Og det er en reserve – det er kvikke hoveder, der skal være med til at udvikle Danmark, som ikke har de store ressourcer. Så vi skal leve lidt af hjernemassen.«

Det intensiverede fokus på talentudvikling er på mange måder positivt, lyder det fra Peter Nedergaard. Det er mere reelt end troen på, at vi alle kan det samme.

»Et eller andet sted er fokusset på talentudvikling måske et udtryk for, at skolens gøren-alle-til-en-grå-masse har slået fejl. Vi er i stedet blevet nødt til at acceptere, at der faktisk er nogen, der er gode til noget, som derefter kan stå frem og være et forbillede.«

Han tilføjer, at vi er på vej tilbage til det gode ved skolen, som blev »smadret« i ’70 og frem.

»Nemlig at man får fokus på, at der faktisk er nogen, der er bedre til matematik og andre fag.«

Samtidig forklarer Karen Lisa Salamon, der er lektor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, at det stigende fokus på talentdyrkelse er tæt knyttet til konkurrenceidealerne hentet fra markedsøkonomien. Det har spredt sig til en række områder blandt andet i form af de mange selvforbedrende tiltag i ønsket om at nå det perfekte. Det er ligefrem gået hen og blevet en slags »dagligdagsreligion« for mange danskere, forklarer hun.

»Disse ting er ikke bare sket, men har været politisk og styringsteknisk fremmet af de seneste cirka 15 års regeringer, der opdrager os til at »vokse selv«, fordi de mener, at når vi selv vokser, så vil Danmarks bruttonationalprodukt også vokse.«

Ud med »Jante«

Sara Sakjah og Sara Naamen er enige om, at det i dag er positivt at være en stræber i skolen, og ordet nørd har ikke længere en kedelig eftersmag.

»Jeg har været med til at bryde de fordomme, der er om nørder,« siger Sara Sakjah.

»Jeg kan huske, da jeg startede på ATU (Akademiet for Talentfulde Unge, red.), da tænkte jeg, »ej, nu skal jeg derind, og nu er der sikkert en masse bebrillede mennesker«. Men det er de jo ikke. Vi har været med til at bryde den fordom, der har været om talenter. Det er ikke så forkert at sige højt, at man har fået en god karakter.«

Sara Naamen bryder ind:

»Desuden lykønsker folk en, når man klarer sig godt. Jeg tror, det er der, Janteloven har taget et skridt tilbage.«

Hendes navnesøster tilføjer:

»Man kan være god uden at sidde og underspille sig selv og sine talenter.«

Det kan Nynne Afzelius genkende, for i dag lægger de unge ikke længere skjul på, at de aktivt dyrker deres talent på Akademiet for Talentfulde Unge.

»I starten ville de færreste skrive det på deres CV, at de var medlemmer. I dag råber de det ud på Facebook. Og de poster billeder af, at de får overrakt et diplom af undervisningsministeren.«

Karen Lisa Salamon fortæller, at Janteloven var en tænkemåde særligt gældende i nogle klasser, stænder eller miljøer. Især i bestemte miljøer herskede der en stor bevidsthed om »sådan en som os« og høje forventninger om solidaritet og sammenhold.

»Det gælder nok blandt andet landarbejderklassen, husmændene og arbejderklassen, hvor man kunne være en »klasseforrædder«, hvis man prøvede at »arbejde sig op« fra sit eget miljø og dermed troede, »man var noget finere end os andre«. Sagt med andre ord: Det har aldrig været Kongehuset, adelen eller højborgerskabet i Aarhus, Roskilde eller København, der dyrkede »Jante«,« forklarer hun.

At det billede har ændret sig i dag er ikke et under, hvis man spørger Karen Lisa Salamon. For hele samfundet har ændret sig meget siden Aksel Sandemose skrev sin lov for næsten 100 år siden.

»Dengang var Danmark i høj grad et landbosamfund med klare klasser eller rester af stændersamfundet. I dag er der også klasser og rester af stænder i Danmark, men de fungerer på en anden måde.«

Sara Sakjah fortæller, at hun vil læse medicin og så tage en Ph.d. i psykiatri. Eller »noget sprog«, for ved siden af gymnasiet underviser hun i arabisk. Sara Naamen vil enten studere medicin eller molekylær biomedicin.

»Jeg sammenligner mig ikke med andre. Jeg vil være så god, som jeg overhovedet kan,« siger Sara Naamen i en bisætning.

X Factor-loven er kommet til

Som danskere har vi i dag set vores snit til at vende Janteloven fuldstændig på hovedet. Det mener Peter Nedergaard, som påpeger, at vi på visse områder lever efter X Factor-loven. Janteloven med modsat fortegn.

»Ifølge X Factor-loven skal man kun tænke på sig selv og hele tiden fremhæve sig selv. Det, at man i dag i den grad skyder på Janteloven, bliver i den forbindelse noget skidt. Hvis man går fra Janteloven til X Factor-loven, er man kommet fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra den ene grøft til den anden,« siger han og fortsætter:

»Janteloven var ikke kun negativ. Janteloven var også et udtryk for en stor interesse for hinanden. Måske var interessen for stor, men den viste også, at man følte, man var en del af et fællesskab. Og at man i den forbindelse ikke behøver gøre sig nogle overdrevne forestillinger om, hvad man selv kan nå. Det kan nogle gange være en lettelse ikke at tro, man er verdensmester, for så kan det faktisk være, at man vil nå længere.«

Selv om Janteloven er lidt »småborgerlig og indadvendt«, så er den med til at skabe et fællesskab, som X Factor-loven langsomt lukker ned for, advarer Peter Nedergaard.

»Generelt i samfundet er der kommet en tendens til, at alle nærmest er en del af eliten. Men når man hele tiden op gennem opvæksten får at vide, at lige gyldigt, hvad man rører ved, er man virkelig god, får mange nogle hårde slag på et senere tidspunkt, for vi er jo ikke gode til det hele.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.