Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

20-årig i prøvesag om sexvideo: Det var bare amatørporno

En 20-årig mand fra Syddjurs havde ikke nogen betænkeligheder ved at dele omstridt sexvideo med venner.

En 20-årig mand er ved Retten i Randers tiltalt for besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale. Foto: Iris
En 20-årig mand er ved Retten i Randers tiltalt for besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale. Foto: Iris

En 20-årig mand fra Syddjurs Kommune nægter sig skyldig, da han mandag er på anklagebænken i den første af flere prøvesager om deling af en meget omtalt sexvideo.

Han er ved Retten i Randers tiltalt for besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale.

Den unge mand erkender at have delt videoen, men siger, at han ikke var klar over, at pigen og drengene i videoen kun var 15 år.

»Det var bare noget amatørporno. Jeg tænkte ikke mere over det,« siger den unge mand, der er klædt i sorte bukser og sort jakke.

Han er tiltalt for at have delt videoen med 12 personer i perioden fra efteråret 2015 til foråret 2016.

Den tiltalte blev første gang præsenteret for videoen i 2015, da en ven fra efterskolen viste den på sin mobiltelefon.

Vennen sendte den videre til den tiltalte, som efterfølgende delte den med flere personer fra vennekredsen.

Han delte den, fordi vennerne efterspurgte den, forklarer han.

Den 20-årige havde ikke nogen betænkeligheder ved at dele videoen.

Der var ikke noget, der for ham antydede, at der var tale om personer under 18 år. Desuden fik han ikke indtryk af, at der blev anvendt tvang over for den medvirkende pige.

»Pigen virker ikke nervøs eller tvunget til noget som helst. Jeg fik det indtryk, at hun var okay med, hvad der sker,« siger den tiltalte.

Han svarer beredvilligt på anklagerens spørgsmål, men virker lidt beklemt ved situationen og retssalen, der er fyldt med journalister og nysgerrige tilhørere.

Flere end 1000 unge over hele landet er sigtet for distribution af seksuelt krænkede materiale ved at have delt videoen.

En række prøvesager er anlagt af anklagemyndigheden ved Retten i Randers og Retten i Lyngby. De skal danne grundlag for afgørelsen af de andre sager.

Hvis den 20-årige mand fra Syddjurs findes skyldig i distribution af børnepornografisk materiale, kan det koste ham en bøde eller op til to års fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.