Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

2. maj: Den grønne elevator morede igen

Den grønne Elevator på Nygade teatret i København var besættelsens største teatersucces med godt 5000 opførelser. Her ses Arne Weel og Karen Marie Løwert i de store roller som Billy og Blanche. Desuden ses Grethe Paaske, Chr. Balslev og Bent Bentgen
Den grønne Elevator på Nygade teatret i København var besættelsens største teatersucces med godt 5000 opførelser. Her ses Arne Weel og Karen Marie Løwert i de store roller som Billy og Blanche. Desuden ses Grethe Paaske, Chr. Balslev og Bent Bentgen

Berlingske kunne den 2. maj berette, at klassikeren ”Den grønne elevator” igen blev sat op. Det var Rialto-teatret der opførte stykket med bl.a. den populære Ib Schønberg , Karen Marie Løwert og Ane Weel i hovedrollerne. Anmelderen i Berlingske var forbeholden, men noterede dog modvilligt, at publikum var "støjende i sin morskab."

Teater kunne underholde, men det kunne også være farligt. Således pådrog Apollo Teatret, der lå ved Tivoli, sig danske nazisters vrede, fordi teaters leder, Aage Stentoft, spillede for udfordrende stykker. I januar 1945 stak nazisterne ild til teatret, der nedbrændte. Men nazisternes vrede kunne udløses af hvad som helst.

I 1943 satte Det kgl. Teater det amerikanske stykke "Porgy and Bess" op, hvilket var modigt, når man tænker på, at stykket handler om afroamerikanere, og at det var skrevet af de jødiske brødre George og Ira Gershwin. Bess blev sunget af Else Brems og kæresten Porgy af Einar Nørby, far til Ghita Nørby. Man havde kridhvide danskere i samtlige roller, men det provokerede alligevel og måtte efter pres tages af plakater efter 22 opførelser for fulde huse. Jøder måtte under besættelsen føre en lav profil og tyskerne krævede dem presset ud af erhvervs- og kulturliv.

Ib Schønberg var tiden mest populære skuespiller, og det var fra 1930erne til efterkrigstiden stort set ikke en film og et teaterstykke, som Schønberg ikke medvirkede i. Han indspillede omkring 100 film. Der er i Lars Martin Sørensens bog "Dansk film under besættelsen" (2013) kastet nyt og dunkelt lys over dele af besættelsestidens filmfolk, der villigt samarbejdede med nazister og forsøgte at holde jødiske skribenter og skuespillere ude af film. Også Ib Schønberg kastes der kritisk lys over. Ganske vist hjalp Ib Schønberg modstandsfolk, men det er ikke hele fortællingen. Lars-Martin Sørensen fortæller, at Ib Schønberg  udtalte sig til det nazistiske blad Fædrelandet om den lysende fremtid, der ventede Europa under tysk herredømme. Schønberg var i november 1940 med til at promovere en tysk film, »Nanette«, og ved den lejlighed optrådte han som konferencier ved en stort anlagt festforestilling i biografen Palladium, hvor den rigsbefuldmægtigede, Renthe Fink, var til stede. Imidlertid frifandt en æresret efter krigen Ib Schønberg,  og sagen er vel også, at man kan rette anklagende fingre mod store dele af den danske befolkning.

”Stig Lommer eller Knud Rex ledere af det kommende Apolloteater”  3. maj

Mens dele af den danske filmindustri og dele af teaterverden fulgte den danske regerings samarbejdspolitik og var forsigtig med kritik af tyskerne, var der dog modige folk, der vovede pelsen. En af dem var revykongen Stig Lommer, som blev nævnt i en artikel i Berlingske Tidende 2. maj som en potentiel kandidat til stillingen som ny chef for det nedbrændte  Apollo Teatret.. Teatret lå i ruiner, efter at danske nazister havde nedbrændt bygningen i januar 1945. Man ønskede imidlertid at genopbygge teatret og søgte derfor en leder til denne vigtige skuespilplads.

Det var ikke mindst revyen, der havde sin opblomstring under besættelsen. Folk ønskede at more sig,  og revyen kunne endda kommentere aktuelle forhold. Revyteksterne var selvfølgelig underlagt censuren, men dygtige skribenter skrev raffinerede  numre, hvor man vovede kritik af besættelsesmagten. Allerede i 1940 gjorde parret Kjeld Abell og Poul Henningsen revyen til en central skueplads med revykomedien »Dyveke«, hvor Liva Weel sang PHs »Man binder os på Mund og Haand.« Stig Lommer var hele besættelsen igennem en helt central person for dansk revy, og da tyskerne efter 29. august 1943 indførte udgangsforbud om aftenen, hvilket umuliggjorde aftenteater, introducerede Lommer revy kl. 7.00 ommorgenen. Han flyttede simpelthen sin Hornbæk Revy ind til København og lavede morgenforestillinger i biografen Saga. Denne nye tradition blev et regulært tilløbsstykke og cementerede Stig Lommers popularitet. Han blev ikke mindre end fire gange kaldt ind til samtale med nazisterne i deres hovedkvarter,  Dagmarhus, men klarede frisag hver gang.

Stig Lommer var også den første, som udfordrede moralen ved at lade kvinder optræde i lettere kostumer. Sigrid Horne-Rasmussen optrådte i ultrakorte kjoler og en respekteret skuespiller som Beatrice Bonnesen smed kjolen og optrådte i trusser. Der var dog aldrig mere frækt, skriver historikeren Erik Kjersgaard, end hvad man kunne se på enhver badestrand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.